Koldings borgmester i kongeligt kiks: »Er det ikke dig?«

Borgmester fra Sydjylland kom til at viderebringe røverhistorie, da Dronningen var på besøg for at indvie nyt symbol.

Dronning Margrethe måtte korrekse Koldings borgmester, da han kom med forkerte oplysninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man skal viderebringe historier, skal man huske at faktatjekke. Det er en lektie, Koldings Borgmester Jørn Pedersen (V), nok ikke glemmer foreløbig.

Lørdag kom han nemlig til at viderebringe en røverhistorie, da Dronningen var på besøg for at deltage i fejringen af, at den sønderjyske by Christiansfeld er kommet med på UNESCOs verdensarvsliste, skriver jv.dk.

På scenen skulle Jørn Pedersen side om side med Dronningen afsløre en plade, der var dækket af et hvidt klæde, men historien, han knyttede til, viste sig ikke at holde vand.

»På det hvide klæde kan I se en kopi af en lille akvarel, som Hendes Majestæt Dronningen malede allerede som 14-årig, og som har fanget essensen af Christiansfeld, nemlig de gule murstenshuse,« sagde Jørn Pedersen.

Men allerede inden, han får fuldendt sin sætning, lyder der protester fra publikum, ligesom også Dronningen vinker afværgende og siger noget til borgmesteren.

Det viser sig nemlig, at det ikke er Dronningen, der har malet akvarellen med de gule murstenshuse. Det er en vandrehistorie.

Men en ulykke kommer sjældent alene, og Jørn Pedersen kommer i sin befippelse til at glemme korrekt tiltale og spørge Dronningen: »Er det ikke dig?«

På videoen, der ligger på jv.dk, fremgår det dog umiddelbart, at Dronningen tog hændelsen pænt.

Hovsa!

Posted by Berlingske on 30. august 2015