Kokken med linealen: Her er Danmarks første trestjernede kok

Han er kontrolleret perfektionist, han er kokkenes Michael Laudrup. Og nu er han også den første danske kok nogensinde, der har opnået det uopnåelige – tre stjerner i den franske bibel, Michelin-guiden.

Rasmus Kofoed fra den danske restaurant Geranium modtager tre stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Da kokken Rasmus Kofoed deltog i den prestigefyldte konkurrence »Årets Kok« i 2002, gik det ikke, som han havde planlagt. Slet ikke.
På trods af månedlang træning og hundredvis af timer i køkkenet vandt han ikke. Han blev ikke engang blandt de bedste tre. Så da han lagde sig til at sove om aftenen, lagde han en blok og kuglepen ved siden af sengen.

Det første han gjorde næste morgen, var at skrive idéer ned til næste års konkurrence. For vinde, det skulle han nok.

»Lige dér lærte jeg, at man må have 100 procent fokus. Ellers når man ikke sine mål,« som han tidligere har forklaret.

Rasmus Kofoed vandt titlen som årets kok det følgende år. Og sådan er karrieren egentlig gået lige siden. Opad.

I dag kulminerede det, da Michelinguiden, på et stort anlagt pressemøde på Hotel d’Angleterre, kaldte ham op på scenen, og han som den første kok i Danmark fik tildelt den ultimative hæder – tre stjerner.

Millimeter

Når man spørger kokke om deres yndlingsværktøj i et køkken, svarer de fleste »min kokkekniv, gryder eller måske en peberkværn«.

Rasmus Kofoed svarer »linealen«.

Han er kendt som den über-kontrollerede kreative supernovastjerne, der anretter så millimeterpræcist, at hans tallerkner ligner florlet abstrakt kunst. Alt har sin plads, og ellers skal han nok finde den.

Han kom selv til verden på Næstved Sygehus i 1976, som den ældste i en søskendeflok på fem og med masser af krudt i røven, så han blev sendt på Rudolf Steiner-skolen i Kvistgård. Men ikke særlig længe. Han blev nemlig smidt ud igen i 2. klasse.

»Jeg vil ikke sige, vi var onde. Vi var bare nogle, der var hyperaktive. Vi tog jo pigerne med over motorvejen, og så stod vi der og kyssede dem bag nogle væltede træer. Det var lærerne ikke så meget for.«

Spaghetti bolognese

Så han forsøgte sig igen på en anden Steiner-skole – denne gang i Vordingborg, hvor det gik meget bedre. Retrospektivt var der også her, han begyndte at snuse til madlavningen mere seriøst. Mens de andre rødder smadrede ruder, startede han som 16-årig en madklub med to venner. De dystede på livet løs i spaghetti bolognese og hjemmebagte snegle.

»Der gik jo lidt konkurrence i det. Og jeg kom altid lidt mere af det lækre snask i sneglen, så mine var de mest populære. Jeg ved ikke, om min glæde for kokkekonkurrencer måske startede allerede der.«

Noget blev i hvert fald vækket i den unge Kofoed.

Kokkeuddannelsen blev efterfølgende brugt på det ene topsted efter det andet. Han var forbi som køkkenchef på Krogs Fiskerestaurant, Restaurant Gastronomique og som ungt stjerneskud på Hotel d’Angleterre, inden han mentalt satte sigtekornet på verdenseliten.

Han ville vinde det uofficielle VM for kokke, Bocuse d’Or. Konkurrencen bliver kun afholdt hvert andet år, og kræver års træning, hvor de samme to retter blive perfektioneret i ét væk.

Ironman

Han vandt bronze i sin debut i 2005, et resultat de fleste professionelle kokke ville savle over. Men de hedder jo heller ikke Rasmus Kofoed, der selvfølgelig tog en tørn til med 1.000-vis af træningstimer, før han i 2007 hev sølvmedaljen hjem. Det svarer lidt til at løbe to Ironman lige efter hinanden.

Så han tog en fortjent »oversidder« i 2009, så han kunne fokusere på sin første udgave af Geranium i Kongens Have i 2007 og en helt klar masterplan: »Næste år har vi én Michelin-stjerne. Man kan desværre ikke starte med to,« sagde han dengang inden åbningen.

Bocuse-dæmonen spøgte dog stadigvæk, så da Geranium kørte på skinner, var han igen helt klar til sit tredje og sidste forsøg. Resultat: Guld til Kofoed. Hvad havde vi egentlig også regnet med?

De tre VM-medaljer er han stadigvæk den eneste kok i verden, der nogensinde har præsteret.

Siden er Geranium flyttet til toppen af Parken, hvorfra der nærmest driver luksus ned af væggene. Planen var igen soleklar – vi skal opnå det uopnåelige.

Dagligt administrerer og inspirerer han en hær af kokke, der i det åbne køkken hver frokost og aften udfører en kulinarisk ballet. En dans så indstuderet og minutiøst planlagt, at selv den ellers ret konservative franske madbibel, Michelin-guiden, efter flere års tilløb simpelthen ikke kunne holde igen mere og måtte dele deres begejstring med hele verden. Ergo; de maksimale tre stjerner til Rasmus Kofoed.

Selvfølgelig, fristes man til at sige.