Køreledning og uheld gav trafikale morgenproblemer mandag

Både trafikanter mod Aarhus og København måtte finde tålmodigheden frem mandag morgen.

Flere hundrede mennesker venter mandag morgen på Vallensbæk Station. Free/Privat/jens Villemoes Fold sammen
Læs mere

København. Et trafikuheld syd for Aarhus og en nedfalden køreledning på den sydlige togstrækning ind mod København har mandag morgen givet trafikale problemer.

I København måtte der indsættes togbusser på den travle strækning mellem Vallensbæk Station og Åmarken Station.

- Det skyldes en nedrevet køreledning mellem Brøndby Strand Station og Avedøre Station.

Jens Villemoes, der dagligt bruger strækningen, fortæller, at der omkring klokken halv ti fortsat står flere hundrede mennesker på Vallensbæk Station og venter.

Mange er begyndt at forlade stationen og trække mod bybusser ved en hovedvej nær stationen.

I det jyske betød en trafikulykke på den store motorvej E45 ifølge Århus Stiftstidende, at der i en periode var en ti kilometer lang kø ind mod byen.

Ulykken skete mellem afkørsel 54 ved Ejer Bavnehøj og afkørsel 53 ved Skanderborg.

/ritzau/