Ideen til »Tættere på naturen« opstod af en undren. Hvorfor er der ikke nogen, der har beskrevet det moderne landbrug i malerier? Hvorfor hænger vi fast i den romantiske skildring af og forestilling om den glade malkeko på græs?
»Når man beder nogen om at forestille sig et maleri med køer på, tænker de hurtigt tilbage til noget, der er malet for mere end hundrede år siden af for eksempel Philipsen eller Lundbye. En underlig ting ved malerkunsten er, at i samme øjeblik moderniseringen og industrialiseringen af landbruget rigtigt tog fat, mistede man interessen for motivet, og man holdt op med at male naturalistisk, fordi det var nogenlunde samtidig med, at der kom et moderne gennembrud i maleriet. Så der er noget, vi aldrig har fået med,« siger Allan Otte, der selv ofte har brugt den danske provins som motiv for sine billeder, men aldrig motivisk har bevæget sig indenfor i staldene før nu.
»Der er en stor tradition for landskaber og naturskildringer, og jeg har selv lavet rigtigt meget landskabsmaleri, hvor jeg forsøger at trække det et andet sted hen end det traditionelle. For eksempel har jeg lavet mange billeder med forulykkede køretøjer, der tager ophold i landskabet. Det er også blevet sagt om mig, at jeg har skildret moderne dansk landbrug, men jeg synes ikke selv, at jeg er gået i dybden med det. Derfor har jeg taget fat i den store komaler Theodor Philipsen og ført genren op til nu ved at male et topmoderne og effektivt landbrug,« siger Allan Otte.
Han har malet et forløb, fra koen bliver insemineret, over fødslen af kalven, den korte tid ko og kalv får lov til at tilbringe sammen, den robotmalkning, der nu er udbredt, og automatisk fodring med foderskubber til tankbilen der kører ud imod solnedgangen, fyldt med mælk til mejeriet og forbrugerne.
Allan Otte kommer selv fra en landbrugsfamilie, og for ham er malkemaskiner og køer på stald helt naturligt.
Derfor er udstillingens titel »Tættere på naturen«, som er et gammelt Arla-slogan, ikke så ironisk ment, som man først kunne antage. Allan Otte mener det faktisk helt bogstaveligt.
»Jeg zoomer ind på de her dyr og på måden at arbejde med dem på. Det er et krydsfelt mellem natur, kultur og menneskelig natur. Det er flere tusinde år siden, mennesker begyndte at have tamme dyr og bruge dem på den måde, så det er vel også vores natur i en eller anden forstand. Ligesom Philipsen malede køer i deres almindeligste omgivelser, forsøger jeg at gøre det samme nu,« siger Allan Otte.
»Det betyder, at der ikke er et eneste billede af køer på græs. Det er alt sammen malerier af køer i moderne løsdriftsstalde, for de fleste malkekøer lever det meste af eller hele deres liv indenfor. Også de økologiske køer. Derfor er det misvisende, når mejerierne konsekvent markedsfører sig over for forbrugerne med billeder af græssende køer. Det er en illusion, vi godt kan lide at holde fast i. Og det er ikke helt fair eller ærligt, for virkeligheden er en anden.«
Det er første gang, Allan Otte på den måde laver en udstilling med en sammenhængende fortælling, og det betyder, at der også for første gang er både levende dyr og mennesker i hans billeder.
»Jeg har været meget optaget af de stillestående motiver, og har jeg endelig malet dyr, så har det været døde dyr, der ligger helt stille. Men hvis jeg ville skildre det her, måtte det nødvendigvis være motiver med både levende dyr og levende mennesker. Og fordi jeg først og fremmest har været optaget af emnet mælkeproduktion, bliver der i sagens natur også meget fortælling ud af det,« siger Allan Otte, der måske i virkeligheden bare følte, at det var tid til at prøve noget nyt.
»Det er måske et opgør med den slags billeder, jeg tidligere har lavet. Et forsøg på at starte forfra et andet sted. Der bliver heller ikke så mange deciderede landskabsbilleder i udstillingen, men det er i det samme provinslandskab, hvor vi så har bevæget os indenfor – der, hvor der faktisk foregår nogle aktiviteter og er noget liv.«
På samme måde har Allan Otte eksperimenteret med forskellige udtryk. Af de i alt 11 billeder på udstillingen er der fem i Allan Ottes signaturstil med organiske felter, lineære penselstrøg og airbrush, men også to mere impressionistisk malede billeder, to billeder malet på stentøjskakler samt to akvareller.
»Jeg er meget optaget af indholdet og fortællingen og landskabet. Men jeg er lige så interesseret i de tekniske, konkrete og formelle ting ved maleriet: hvordan man bygger et billede op, hvad det består af, og hvordan man aflæser det. Så jeg ville have en vis spredning på billedtyperne. Akvarel har jeg taget med, blandt andet fordi jeg ikke har prøvet det før, og så forbinder jeg det med noget meget sentimentalt, med en helt bestemt type naturskildring af idyl. For mig er de to akvarelmalerier af ko og nyfødt kalv måske de mest barske på udstillingen,« siger Allan Otte og forsætter.
»Loven påbyder, at ko og kalv tidligst må adskilles 12 timer efter fødslen, hvis det er konventionelle dyr, og tidligst efter 24 timer, hvis det er økologiske dyr.«
Allan Otte har arbejdet på »Tættere på naturen« i to år, men føler langtfra, at han er færdig med emnet.
Hensigten er at bygge videre på udstillingen og få den vist for publikum i provinsen engang.
»Jeg har det sådan, at det her kun er begyndelsen. Hvad fortælling angår, har det været svært at begrænse mig til de 11 værker, der kan vises i Galleri Tom Christoffersens rum. Jeg har allerede ideer til de første fem billeder, der skal føjes til serien. Det er et emne og en motivkreds, hvor der er masser at gå videre med.«
Allan Otte: »Tættere på naturen«
Galleri Tom Christoffersen, København
Fra 16.2. – 17.3