Selv om nogle af kampvognene er mere end 30 år gamle, og har stået stille i en jorddækket betonbunker i årevis, starter de næsten med det samme.
»Motoren skal turne (dreje rundt, red.) to gange«, siger Henrik Kjær, der som gammel kampvognsspecialist er sendt til forsvarets depot i en skov ved Dejbjerg i Vestjylland. Ringkøbing ligger en smule længere mod vest, Skjern ligger mod syd. Depotet blev bygget af NATO i begyndelsen af 1960erne. Det var dengang, NATO-depoter var næsten hemmelige, adgang var forbudt. Dejbjerg-depotet rummede ammunition til flystyrkerne, der skulle ankomme fra USA og England for at redde Danmark, hvis russerne angreb.
Nu står her et halvt hundrede af de i alt 230 Leopard 1-kampvogne, som forsvaret indkøbte i 1974 og igen i 1980erne. De første kom til Danmark i 1976, de sidste i 1992, og nu er halvdelen af dem på vej tilbage til Tyskland, hvor de kom fra.
Dieselrøgen står tyk omkring Henrik Kjær, men inden længe snurrer de 830 hestekræfter, som om krigen stod for døren. Kampvognene i Dejbjerg skal imidlertid ikke i kamp, men til en virksomhed i Flensborg. De er købt som beset, men dog på den betingelse, at de skal kunne køre for egen kraft op på en blokvogn.
Det er chefen for handelsafdelingen i Forsvarets Materieltjeneste, Henning Uldal, og hans enlige salgschef, Jesper Nielsen, der fik tyskerne til at underskrive købekontrakten på de gamle kampvogne, der blev bygget af Krauss-Maffei i Tyskland, og nu vender hjem til Das Vaterland. Kontrakten blev underskrevet kort tid før, at det tyske Bundeswehr annoncerede salget af 1.500 tilsvarende kampvogne fra de tyske lagre. Det fik markedsprisen på en brugt Leopard til at synke dramatisk til 25.000 euro stykket. Danskerne fik væsentligt mere.
»Men så er de også godt vedligeholdt«, forsikrer Henning Uldal, mens vi sparker lidt til bælterne. Desuden hjalp det til at hæve prisen, at danskerne til gengæld købte et par nye bjergningsvogne fra tyskerne.
Funktionsdygtige vogne
Rygterne vil vide, at den tyske opkøber vil forsøge at sælge de velholdte, danske kampvogne med laserafstandsmåler til Sydamerika. Og for nu at være sikker på, at denne kampvogn virker, som den skal, sidder vi op, og kører ud i skoven med en pansret mandskabsvogn som sikring bagud.
Fire øvelsesgranater i røret brager derudaf og beviser, at den også kan skyde. Tårnet drejer villigt, fordi batteriet på denne vogn er i god stand. Tyskerne skal imidlertid ikke blive skuffede, hvis de fleste tårne ikke rokker sig. Batterier har ikke godt af at stå ubrugte i årevis.
Sælgerne fra materieltjenesten har mere fra salgslisten at vise frem. På Flyvestation Karup venter syv redningshelikoptere - kun brugt i 40 år - på købere. De blev sendt på pension i juni; i næste måned annonceres de til salg, og de skal helst være ude af klappen, inden skipperen gennem de sidste mange år, Bøje Thomsen med flyvernavn BOY, og flymekaniker Frank Olsson også skal på pension næste forår.
De to har job som vagthavende officer og vagthavende mekaniker, men hygger sig også med at holde de fire af de syv helikoptere i flyveklar stand - lige så gode som da de blev udfasede og angiveligt kun lidt mere slidt, end da de blev sat i drift i 1965.
Vi sparker lidt til et landingshjul og lader det komme an på en prøve. Redningshelikopteren med halenummer U279 starter sine to motorer, og BOY og andenpilot Søren H. Hansen, SAT, viser nogle krappe drej i luften over Struer. Vi prøver også lige hvad der sker, når man sætter motorerne i tomgang. U279 falder, men ikke som en sten. Rotoren holder igen på farten, mens det går nedad med 2.400 fod i minuttet. Interessant øvelse, som beviser, at tyngdekraften virker i Nordjylland. Den gamle helikopter virker heldigvis også, da de to piloter sætter kraft på motorerne igen.
»Den er selvfølgelig ikke ny. Men dem, der køber den, får en god helikopter,« mener BOY.
Hvem det bliver, ved man slet ikke endnu. Men der er omtrent 500 af den gamle helikoptertype - Sea King - i drift rundt om i verden, hvor de laver alt fra at hente tømmer i skove til at flyve med læger eller fragt.