Københavnske vælgere raser mod Alternativet og Enhedslisten: »Vatnisser uden rygrad«

Venstrefløjen i København havde chancen for at føre rød politik fra posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester. I stedet valgte partierne at stille sig i spidsen for cykelstier og musikfestivaler. Blandt kernevælgerne er skuffelsen stor.

Københavneren Anne de Haas er vred:

»Og således valgte både Enhedslisten og Alternativet at svigte de syge mennesker i København. Begge partier kunne have valgt beskæftigelsesborgmesterposten, men ingen ville have den. Ud over Venstre, som var sidst til at vælge,« skriver Anne de Haas i et Facebook-opslag og runder af med en afskedssalut:

»Tak for lort«.

På de sociale medier er  beskyldningerne mange og skuffelsen over venstrefløjen i København stor.

»Skuespillet vil ingen ende tage«, »vatnisser uden rygrad«, »skuffende prioritering«, lyder de kritiske røster, efter at Enhedslisten og Alternativet, Københavns andet og tredje største parti, har valgt borgmesterposter.

For selv om begge de to partier havde mulighed for at stille sig i spidsen for den profilerede post som beskæftigelses- og integrationsborgmester og føre klassisk rød politik for byens ledige og indvandrere, ønskede ingen fra venstrefløjen at tage den opgave på sig, da chancen bød sig.

I stedet valgte Ninna Hedeager Olsen (EL) at blive ny teknik- og miljøborgmester, mens Niko Grünfeld (AL) vil være kulturborgmester.

Det grønne og kunsten sejrede over det sociale.

Eller som formand Kim Madsen fra Facebook-gruppen »Jobcentrets ofre« skriver, efter at hans »mailbakke er fyldt til randen« af skuffede røster og vrede indlæg fra københavnere:

»Enhedslisten og Alternativet (...) har vist sig at være en flok tøsedrenge og kulturtosser (...) Det er vigtigt med grøn energi og grønne frøer i Jylland, på Amager og Bornholm, cykelstier og curlingbørn på speltkost, samt – ikke mindst retten til at være af anden etnisk herkomst og hudfarve  (...) Men, men, men – jeg mener helt bestemt, at kampen for røde og grønne speltboller samt økologiske cykelslanger har overtaget kampen om mad på bordet til vores børn.«

Gruppens medlemmer havde med længsel set frem til at vippe de Radikale fra beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten, som bliver set som noget nær kernen af rød økonomi- og værdipolitik. Men »pest er erstattet af kolera«, som en konstaterer. Venstre Cecilia Lonning-Skovgaard kan blive den nye beskæftigelses- og integrationsborgmester, fordi hun er femtevælger til en borgmesterpost.

Lonning-Skovgaard har på intet tidspunkt lagt skjul på, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen var interessant for hende som borgerlig borgmesterkandidat.

Blandt andet har Venstre i København proklameret, at står det til partiet, skal ledige københavnere tvinges til at rengøre byen for deres kontanthjælp, ligesom Cecilia Lonning-Skovgaard har varslet mindre berøringsangst og et opgør med misforstået venlighed i områder som Tingbjerg.

En linje, som tilsyneladende ikke har skræmt Enhedslisten og Alternativet mere, end at de har været villige til at overlade posten til Cecilia Lonning-Skovgaard, mens de selv varetager Københavns nye cykelstier, luftforurening, boligbyggeri samt festivaler, kunst og kultur.

Forsvarer sig på Facebook

Det skortede ellers ikke på sociale initiativer og forslag fra venstrefløjen i valgkampen.

Alternativets spidskandidat, Niko Grünfeld, foreslog eksempelvis at give langtidsledige 50.000 kr. i hånden, som kunne bruges frit, og 9. november kritiserede han Københavns Kommunes indsats over for byens ledige. Grünfeld ville bytte »kontroltilgangen« ud med en »tillidsdagsorden« blandt andet ved forsøg med borgerløn og kontanthjælp uden modkrav, lod han sine Facebook-følgere forstå.

Ninna Hedeager Olsen (EL) slog sig ligeledes op på kommunens sociale ansvar og kaldte de reformramtes vilkår for »helt elendige«. Hun og Enhedslisten ville »stoppe jagten« på syge og arbejdsløse borgere og sikre en ordentlig behandling på jobcentrene, skrev hun.

Berlingske har forsøgt at få et interview med både Ninna Hedeager Olsen og Niko Grünfeld, men ingen af de to nye borgmestre er vendt tilbage på forespørgslen.

Ninna Hedeager Olsen forsvarer på sin Facebook-profil valget med, at det er på boligområdet, partiet kan kæmpe imod ulighed for flest københavnere. Til Ritzau afviser Niko Grünfeld kritikken og siger, at posten som kultur- og fritidsborgmester »griber ind i alle områder – for eksempel børn, unge, integration, demokrati, iværksætteri«.

Kommentator: Bizart valg

Det er ikke første gang beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten ender som en af de sidste i borgmesterkabalen.

Ved valget i 2013 fravalgte Venstre, som på grund af sin stemmeandel ved sidste valg var tredjevælger, posten til fordel for Børne- og Ungdomsforvaltningen. Og der er god grund til, at partierne ikke står på nakken af hinanden for at sætte sig for bordenden for arbejdsløse og udlændinge, mener Jarl Cordua, som er borgerlig kommentator, journalist og tidligere kampagneleder ved kommunalvalg.

»Det er et af de områder, der er strammest lovreguleret fra Folketinget, og hvor der er flest kontroversielle sager. Samtidig er den politiske indflydelse begrænset,« siger Jarl Cordua.

»Så det er på sin vis forståeligt, at Alternativet som en ny revolutionær bevægelse, ikke gider en post, hvor en stor del af jobbet går ud på at forsvare systemet. Men på den anden side: Alternativet er under konstant kritik for at være varm luft, og så vælger de den forvaltning – kultur og fritid – med absolut mindst politik i stedet for at prøve at udnytte det politiske spillerum – stort eller lille – som der trods alt altid er på beskæftigelsesområdet. Det er da bizart.«

Tidligere pressechef og rådgiver for overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og observatør af københavnsk politik Carsten Mai er enig i, at Alternativet vælger en blød start for sig selv:

»Med al respekt for folkeoplysning, biblioteker og tilskud til kulturprojekter, så håndterer forvaltningen ikke de udfordringer, de svageste københavnere har. Den beskæftiger sig ikke med tunge ting som overførselsindkomster og jobtræning, men med det, som i citationstegn er lidt luksus,« siger Carsten Mai.

Samtidig er beskæftigelse og integration en svær stol at sidde i:

»Du får personsager ind, der er en masse klager, og det er et tungt og enerverende driftsområde, hvor man møder mere kritik end tak. Det er meget nemmere at blive populær i kultur- og fritidsforvaltningen,« siger Carsten Mai.

Han mener, at Enhedslisten har valgt Teknik- og Miljøforvaltningen, fordi det historisk er blevet vurderet som den næstmest magtfulde post efter overborgmesterposten med det største budget:

»Teknik og miljø er mere tydelig for os, der ikke er berørt eller bruger jobcentrene. Os, der er i job og klarer os, vi mærker ikke den forvaltnings indsats, men vi mærker klart en kursændring inden for teknik og miljø. Her kan en borgmester lettere vise, at han eller hun gør en forskel,« siger Carsten Mai.

Opdateret den 24. november 2017:

Enhedslisten har torsdag i et interview med Berlingske forklaret sit valg af borgmesterpost. Læs det HER: