Københavnske forældre kan spare 5.112 kroner ved at sende barnet til Frederiksberg

En ny aftale betyder, at københavnske forældre kan sætte deres barn i dagpleje, vuggestue eller børnehave på Frederiksberg og spare tusinder af kroner om året.

Tal fra Danmarks Statistik fra 2017 viser, at der i daginstitutionerne på Frederiksberg i gennemsnit var 3,45 børn pr. pædagog i vuggestuen og 7,0 i børnehaven. I København var dette tal 3,28 i vuggestuen og 6,78 i børnehaven. Tallene medregner institutionernes ledere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvis man som københavnsk børnefamilie bor i periferien af Frederiksberg, er der nu et økonomisk incitament for at køre christianiacyklen over kommunegrænsen og aflevere poderne i en frederiksbergsk daginstitution.

Det står klart, efter at Frederiksberg Kommune valgte at åbne sine ventelister for nabokommunernes børn 1. oktober, så københavnske forældre nu har mulighed for at få en institutionsplads på Frederiksberg til en frederiksbergsk pris.

Konkret betyder det, at københavnske forældre kan hente mellem 191 og 426 kroner til husholdningsbudgettet hver måned ved at vælge en dagpleje, vuggestue eller børnehave på Frederiksberg frem for i hjemkommunen.

En institutionsplads er nemlig billigere på Frederiksberg, der ledes af borgmester Jørgen Glenthøj (K), end i overborgmester Frank Jensens (S) København. I kroner og øre svarer besparelsen til mellem 2.292 og 5.112 kroner om året.

Det bekræfter formanden for Frederiksberg Kommunes Børneudvalg, Laura Lindahl (LA), der forsikrer, at det ikke betyder et lavere serviceniveau:

»Forældrene vil opleve, at de får et rigtig godt tilbud, som er helt på linje med det, de kan få i København, men til billigere penge, og det er jo, fordi vi driver vores institutioner mere effektivt,« lyder hendes forklaring på den mærkbare prisforskel.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch, der forsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det ikke overraskende, at der er store prisforskelle i de to nabokommuner. Prissætningen sker efter, hvor stort et tilskud kommunen betaler til daginstitutionerne, samt hvor effektiv driften er.

»Det er jo et spørgsmål om, hvor effektiv man er til at drive den enkelte daginstitution – normeringer, cheflønninger, lys- og varmeregninger. Altså alt det, der skal til for at drive en daginstitution. Og på det område kan man jo være mere eller mindre dygtig.«

Alle kommuner er ifølge Børne- og Socialministeriets hjemmeside pålagt at dække 75 pct. af driftsudgifterne til kommunens daginstitutioner. Frederiksberg og Københavns Kommune dækker hver præcis de 75 pct.

»Det kan være svært at pege præcist på, hvad der gør denne forskel. Men når de to kommuner dækker præcis det samme, så er der kun tilbage at se på driften. Her kan der være forskel på serviceniveauet, og der er rigtigt mange parametre, der kan spille ind,« forklarer Roger Buch.

Københavns Kommune peger selv på, at den højere pris kan have noget at gøre med normeringen af pædagoger i kommunen. Børne- og ungdomsborgmester i København Jesper Christensen (S) siger:

»Vi har prioriteret højt, at der er økologisk mad i vores daginstitutioner, og ifølge Danmarks Statistik ser det også ud, som om vores normeringer er lidt højere end på Frederiksberg, og det slår jo igennem på pladsprisen.«

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) har lavet en beregning på kommunernes normeringer i 2017. De har taget udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik og fratrukket lederne. Der var dengang en lille forskel på, hvor mange børn der var pr. pædagog. Københavns vuggestuer havde 0,1 færre børn pr. pædagog end på Frederiksberg og 0,2 færre børn i børnehaverne.

Er det problematisk, at københavnerne nu kan vælge mellem to dagtilbud, hvoraf det ene er markant billigere end det andet?

»Nej, det synes jeg ikke,« siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen: »Det er et begrænset antal, der vælger det, for københavnerne vægter, at tilbuddet ligger tæt på deres bolig og job, så jeg tror ikke, at vi vil opleve, at rigtig mange nu valfarter til Frederiksberg.«

Ingen københavnske børn på venteliste endnu

Endnu er der ikke nogen københavnske forældre, der har skrevet deres barn op til en plads på Frederiksberg, og Laura Lindahl regner heller ikke med, at de københavnske børn vil vælte ind i de frederiksbergske institutioner:

»Det er klart, at der er penge at spare, men de borgere, der ikke har ressourcer, får jo allerede friplads. Så jeg tror, at det allervigtigste for forældre er fleksibilitet.«

Frederiksberg Kommune inviterer Københavns børn indenfor, fordi Frederiksberg har en overkapacitet på sammenlagt 450 pladser. De står tomme, så kommunen planlægger at nedlægge 396 af pladserne ved at lukke to børnehaver. Dermed er der lidt flere end 50 pladser tilbage, og det er de pladser, københavnernes børn kan få del i.