Københavnske fødegange forbereder sig på en travl sommer

Ekstra vagter og vikarer skal lappe hullerne på fødegangene i Region Hovedstaden, hvis de mange ubesatte stillinger ikke bliver besat. Det kan blive en kæmpe udfordring, siger Jordemoderforeningen.

Pengene til fødeområdet samler støv på finansloven, og imens ser fødselsafdelingerne frem mod en travl sommer. Politikerne kan nemlig ikke blive enige om, hvordan de mange millioner, som politikerne satte af sidste år, skal bruges. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jordemødre er fortsat en mangelvare på de danske fødegange.

Lige nu er 63 stillinger i Region Hovedstaden ubesatte, selvom der har været massivt fokus på udfordringen det seneste år.

Højsæsonen for fødsler er lige om hjørnet, og det betyder ekstra pres på fødeafdelingerne.

Det bekymrer Jordemoderforeningen, der vurderer, at det kan blive en kæmpe udfordring.

»Der vil formentlig være kvinder, der ikke kan have en jordemoder hos sig i det tidsrum, hun har brug for det i,« siger landsformand Lis Munk.

Det kan også betyde, at kvinder kan blive »omvisiteret« for at sikre en ledig fødestue og tilgængelige jordemødre, oplyser Region Hovedstaden.

De 63 ubesatte stillinger er fordelt på alle regionens hospitaler, men manglen er størst på Herlev, Hvidovre og Bornholms Hospital, som det ser ud nu.

Til sammenligning er der i alt ansat 583 jordemødre i hele regionen.

»Man bliver nødt til at fylde hullerne ud med vikarer. Det løser noget på kort sigt, men det er svært at skabe et godt arbejdsmiljø i længden,« siger Lis Munk.

Og det er i virkeligheden hovedet på sømmet. Arbejdsmiljøet er ifølge landsformanden grunden til, at stillingerne er svære at besætte.

»Det er simpelthen for hårdt at være der,« siger hun.

Mange millioner samler støv

Jordemødrenes arbejdsvilkår skabte røre sidste år.

Her blev der – efter at blandt andre DR og Femina satte fokus på de svære arbejdsvilkår – afsat 475 millioner kroner til fødeområdet over de kommende fire år.

Det vakte håb og glæde ude på hospitalerne, fortæller Lis Munk. Men den glæde er efterhånden forsvundet.

Pengene ligger nemlig fortsat og samler støv, fordi partierne bag aftalen endnu ikke er blevet enige om, hvordan de konkret skal bruges, skriver DR.

For jordemødrene er situationen altså den samme, som sidste år.

»De fødende er der, og vi kan jo ikke udskyde fødslerne. Så man vil lappe hullerne midlertidigt, men det er ikke de optimale vilkår.«

»Det havde været optimalt, hvis de her penge var kommet ud og arbejde så tidligt som muligt, for der er i den grad brug for dem,« siger Lis Munk.

Står det til Jordemoderforeningen skal pengene munde ud i flere kolleger på hospitalerne.

Ekstra vagter og vikarer

Imens politikerne forhandler, forbereder Region Hovedstaden sig på, at det bliver en travl tid for det faste personale, oplyser regionen i et skriftligt svar til Berlingske.

Det kan for eksempel betyde, at jordemødrene ikke kan være lige så meget til stede hos den enkelte fødende, vurderer Jordemoderforeningen.

»Det kan også være, at en fødsel skal sættes i gang, men at der ikke vil være personale til at gøre det med det samme,« siger Lis Munk.

Hovedstaden er ikke det eneste sted, der mangler jordemødre.

I Region Sjælland har man taget konsekvensen og besluttet at flytte 45 fødende om måneden fra maj til september.

De skal så enten føde i Holbæk, Slagelse eller Nykøbing Falster. Det er en konsekvens af, at hver tredje stilling på fødeafdelingen i Roskilde er ubesat.