Københavnsk borgmester vil smække døren for islamister

Københavns kultur- og fritidsborgmester kalder det absurd, at Hizb ut-Tahrir lørdag benytter kommunens lokaler til et stormøde, med lovens beskyttelse.

Hizb ut-Tahrirs drømme om et islamisk, ikke-demokratisk kalifat bør ikke luftes inden for demokratiske, kommunale rammer såsom Nørrebrohallen, lyder det fra en række københavnske borgmestre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad stiller demokratiet op med de kræfter, der på demokratisk vis taler imod demokratiet selv? Det spørgsmål er igen blevet en varm kartoffel, efter at flere politikere nok engang har udtrykt ønske om at ulovliggøre den islampolitiske forening Hizb ut-Tahrir. Og det har fået ekstra næring med Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesens ønske om at kunne nægte den kontroversielle forening adgang til kommunens lokaler.

Lørdag holder organisationen, der vedkender sig ønsket om et islamisk, ikke-demokratisk kalifat, nemlig stormøde i Nørrebrohallen. Og det er faldet borgmesteren for brystet.

»Det er absurd, at en forening, der direkte har til formål at bekæmpe demokratiet, kan lave sin rekruttering fra offentlige lokaler. Offentlige lokaler og skattekroner for den sags skyld skal efter min mening bruges på at fremme demokratiet – ikke på at afskaffe det,« siger han.

Som loven er i dag, siger det danske lighedsprincip, at så længe en forening er lovlig, kan man ikke gøre forskel på folk, forklarer Carl Christian Ebbesen.

Hans modvilje mod Hizb ut-Tahrir kan overborgmester Frank Jensen sagtens forstå.

»Nej, jeg er heller ikke tilhænger af, at kommunen lægger bygninger til en forening, som åbenlyst prædiker mod tolerance og demokrati, som opfordrer til kamp mod jøder, og som ikke vil lægge afstand til terror,« siger Frank Jensen. Organisationen står dog fast på at være ikke-voldelig.

Et særligt tilfælde

Frank Jensen er stor tilhænger af lighedsprincippet, men netop i tilfældet Hizb ut-Tahrir, mener han, at situationen er noget særligt.

»Det er en kæmpe styrke ved demokratiet, at vi kan have vidt forskellige holdninger og har ret til at ytre dem frit – og til at være uenige. Men med Hizb ut-Tahrir er det ganske enkelt et spørgsmål om, at det ikke er selve foreningens formål at skabe splid og opfordre til vold.«

Det er imidlertid mere end lighedsprincippet, der er på spil, hvis kommunen skulle nægte en forening som Hizb ut-Tahrir at leje dens lokaler, mener Pernille Boye Koch, der er lektor i jura ved Roskilde Universitet.

»Hvis man vil have bedre muligheder for at sige nej til sådanne foreninger, så er der ikke rigtigt nogen anden vej end at gå ind og ændre på foreningsfrihedsbestemmelserne i Grundloven,« siger hun. Og den lader sig som bekendt ikke sådan lige ændre.

Hun vil ikke afvise, at det i sidste ende kan lykkes kommunen at afvise, at antidemokratiske foreninger gør brug af kommunale faciliteter, men vejen dertil kan være brolagt med halve løsninger.

»Så skal det være fordi, man fra kommunens side afgør, at man slet ikke vil afholde politiske møder overhovedet, fordi man ikke ønsker ballade, ligesom når uddannelsesinstitutioner frabeder sig religiøse foreninger af den ene eller anden art. Baseret på en saglig grund.«

Hizb ut-Tahrir kalder selv Carl Christian Ebbesens udmelding for »et udtrykt for intellektuelt bankerot.«

»Vi har hørt den slags forslag en del gange efterhånden. Når man ikke kan modstå tanker med tanker, så griber man til forbud og sanktioner, som vi ser det i bananrepublikker og diktaturstater,« skriver foreningens vicemedierepræsentant, Elias Lambaret, i en sms.