Københavns skandaleramte prestige-bro er endt som øretævernes holdeplads

Arkitekt og entreprenører på den mere end tre år forsinkede bro i Københavns Havn beskylder kommunen for at spille en hidtil ukendt rolle i projektets mange fejl.

Inderhavnsbroen ved Nyhavn skulle have knyttet borgerne og Københavns Havn tættere sammen. Men alt er gået galt med det tre år forsinkede brobyggeri. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere

Alt, hvad der kunne gå galt, er næsten gået galt på Inderhavnsbroen i Københavns Havn.

Adskillige byggefejl, mere end tre års forsinkelser og en ekstraregning på over 100 millioner kroner er nogle af de ting, der har kendetegnet den skandaleramte bro. Nu bliver Københavns Kommune kritiseret af flere af byggeriets parter for at have spillet en for offentligheden hidtil ukendt rolle i de mange fejl og forsinkelser.

Kritikken kommer fra både projektets arkitekt, ingeniør og tidligere entreprenør, som alle peger på, at kommunens byggeledelse ikke har været god nok til at styre kommunikationen mellem de forskellige parter. Og det har været ødelæggende for byggeprocessen, mener arkitekt Cezary Bednarski.

»Dialog og godt samarbejde mellem de forskellige parter er livsnødvendigt, hvis et projekt som dette skal lykkes på en ordentlig måde. Det har tilsyneladende ikke været muligt her,« siger Cezary Bednarski.

Hans kritik bakkes op af en række mailkorrespondancer og dokumenter, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Af dokumenterne fremgår det, at den konkursramte entreprenørvirksomhed Pihl & Søn, som var tilknyttet projektet indtil deres konkurs i sommeren 2013, allerede tidligt i processen var utilfreds med kommunens styring af projektet.

I 2012 beskyldte medarbejdere fra Pihl & Søn Københavns Kommune for ikke at have orden i deres papirer. En af flere anklager lød dengang på, at entreprenøren i flere måneder havde bygget efter forkerte tegninger, angiveligt fordi de rigtige var strandet i kommunens byggeleders indbakke.

Hundredvis af opklarende spørgsmål

Entreprenøren er også utilfreds med den måde, kommunen havde sat projektet op på: Inderhavnsbroen er et prestigefuldt byggeri, og Københavns Kommune ønskede fra begyndelsen at være involveret i alle faser af processen. Det gav anledning til mange frustrationer fra Pihl & Søn, som stillede hundredevis af opklarende tekniske spørgsmål til byggeriets andre parter. Spørgsmål, som skulle igennem kommunen, der formidlede al kontakt mellem de forskellige parter.

Ofte tog spørgsmålene flere uger at få svar på, selv om de ifølge entreprenøren i de fleste tilfælde kunne opklares langt hurtigere. Københavns Kommune understreger, at det er nødvendigt at dokumentere alle led i processen, og at det godt kan tage noget tid.

»Vi er sat i verden for at sørge for, at borgernes penge bliver brugt bedst muligt. Derfor er vi nødt til at kunne holde snor i et projekt af den her karakter, så vi ved, at vi får, hvad der er blevet bestilt,« siger Anders Møller, serviceområdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Byggeledelsen var dog ifølge projektets ingeniør, britiske Ian Firth, ikke rustet til at styre projektet på en tilfredsstillende måde.

»Bygherren har truffet nogle uafhængige beslutninger, som både har været dårligt tænkt og dårligt udført. Kvaliteten af den færdige bro er ikke i nærheden af det, vi havde håbet på, og glansen er gået af projektet,« siger Ian Firth.

Når Inderhavnsbroen ifølge kommunen står færdig »inden længe«, fortsætter det juridiske efterspil flere år ud i fremtiden. Københavns Kommune vil »overlade det til uvildige instanser« at vurdere, om de har begået fejl i processen.