Københavns politidirektør stopper

Justitsminister Morten Bødskov udnævner Københavns politidirektør, Johan Reimann, til ny direktør for Kriminalforsorgen.

ARKIVFOTO. Johan Martin Reimann på Politigården. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter godt tre år som øverste chef for Københavns Politi siger politidirektør Johan Reimann nu farvel. Politidirektøren er blevet udnævnt til direktør for Kriminalforsorgen, hvor han afløser William Rentzmann.

Reimann tiltræder sin nye post 1. februar og er foreløbig ansat i en fireårig periode, oplyser justitsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse. Justitsministeren mener, at politidirektøren er den helt rigtige til at lede den løbende modernisering af dansk kriminalforsorg.

- Johan Reimann har igennem sin hidtidige karriere varetaget stillinger, hvor det har været naturligt og nødvendigt at tænke både strategisk, administrativt og økonomisk. Johan Reimann vil som øverste chef for Kriminalforsorgen skulle gå forrest for at sikre en mere omkostningseffektiv og moderne kriminalforsorg med fokus på både sikkerhed og resocialisering, udtaler Morten Bødskov.

59-årige Johan Martini Reimann er uddannet cand.jur. og har en fortid som ministersekretær og kontorchef i Justitsministeriet. I 2006 blev han direktør for Nordsjællands Politi, inden han tre år senere skiftede til Københavns Politi.

Udskiftningen på Kriminalforsorgens direktørpost kommer blot få måneder efter indgåelsen af den nye fireårige aftale, der blandt andet betyder, at der skal oprettes 200 nye fængselspladser. Umiddelbart efter indgåelsen af aftalen meddelte direktør William Rentzmann, at han går på pension ved årets udgang.