Københavns Politi fortsætter efterforskning i skattesag

Interview: Efterforskningen af lækagen i Helle Thornings skattesag fortsætter, slår politidirektør Johan Reimann fra Københavns Politi fast.

Politidirektør Johan Martini Reimann fra Københavns Politi Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle sten i det spegede forløb om behandlingen og lækagen af statsminister Helle Thornings Schmidts skattesag skal vendes. Sådan præsenterede justitsminister Morten Bødskov (S) onsdag formiddag baggrunden for den kommende kommissionsundersøgelse om skattesagen.

Samtidig blev det slået fast, at Københavns Politi, der hidtil kun har efterforsket lækagen i sagen, mener, at hele forløbet og lækagen hænger nært sammen, og at kommissionen derfor skal undersøge begge dele.

- Der er en tæt sammenhæng mellem forløbet af behandlingen af skattesagen og den mulige videregivelse af fortrolige oplysninger. Det skyldes, at vores hidtidige efterforskning har vist, at det drejer sig om samme personkreds og samme møder og begivenheder. Dermed kan der ikke gennemføres yderligere efterforskninger, som alene retter sig mod videregivelsen af fortrolige oplysninger uden, at man samtidig undersøger forløbet af selve skattesagen, siger politidirektør Johan Reimann fra Københavns Politi.

Lægger I så efterforskningen ned?

- Nej. Det gør vi ikke. Men det forhold, at der er en tæt sammenhæng mellem de to ting, og at de nyeste aktører, Poul Madsen og Jan Kjærgaard fra Ekstra Bladet, ikke vil udtale sig til politiet, men kun til en undersøgelseskommission gør, at det er mest hensigtsmæssigt, at kommissionen får lejlighed til at kigge på lækagedelen. Men det betyder ikke, at vi lægger undersøgelsen ned. Vi vil foretage de efterforskningsskridt, som vi kan, indtil kommissionen er nedsat. Når den er nedsat, så vil vi koordinere vores arbejde med undersøgelseskommissionen, så eventuelle strafskyldige ikke går fri.

Praktisk hensyn

Hvilke konkrete ting gør, at forløbet og lækagen hænger sammen?

- Det kan jeg ikke udtale mig om, uden at røbe ting fra efterforskningen. Men generelt kan jeg sige, at det er de samme personer og begivenheder i begge henseender.

Lader I ikke vidnerne diktere, hvordan deres forklaringer skal komme frem, når Ekstra Bladet nægter at udtale sig til jer?

- Det er mest et praktisk hensyn. En kommissionsdomstol har samme midler til rådighed, og selv hvis vi valgte at sige, at de skal afgive forklaring foran en straffedomstol, så kan det være temmelig tidskrævende. Det er almindelig sund fornuft, og begge løsninger er lige gode.

Giver I ikke en avis en helt særlig platform til at afgive en forklaring badet i blitzlys i stedet for på et kontor på Københavns Politigård?

- Det synes jeg ikke. Der vil være samme blitzlys i en almindelig domstol.

Hvilke efterforskningsskridt mangler?

- Jeg kan ikke kommentere konkrete skridt. Helt overordnet kan jeg dog teoretisk nævne, at der kunne være tale om tekniske undersøgelser eller om at sikre forklaringer, der allerede er afgivet.

Det er en usædvanlig sag med stor opmærksom fra politikere og medier. Hvad betyder det for jer?

- Vores holdning er, at tingene skal gøres efter bogen. Det her er efter min bedste overbevisning den bedste måde at gøre tingene på, hvis tingene skal gøres efter bogen.

Ved både at have en parallel politiundersøgelse og en kommission?

- Ja. I tæt samarbejde og tæt koordinering således, at de mange omstændigheder nævnt i kommissoriet kan blive fuldt oplyst, og så eventuelle strafskyldige kan blive straffet.

Web-tv: Se justitsministerens pressemøde: