Københavns Politi forklarer prioritering med ressourcemangel

Politibil udrykning på Toftegaards Plads i Valby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Lars Bisgaard Lund ikke kunne få politiet til at hjælpe i en situation, hvor hans søn følte sig truet af en gruppe større drenge, skyldes det en prioritering og udfordring af de daglige ressourcer hos politiet i København. Vicepolitiinspektør Henrik Blandebjerg fra Københavns Politi bekræfter, at alarmcentralen modtog et opkald fra Lars Bisgaard Lund, men vil ikke udtale sig om konkrete sager.

Han forklarer dog generelt, at politiet ikke har uanede mængder af ressourcer og derfor er nødt til at prioritere ud fra opgaverne på et givent tidspunkt.

»I nogle tilfælde kan vi omprioritere, og i andre er vi nødt til at afvise eller lade folk vente. Det afhænger helt af, hvor travlt der er i byen på det pågældende tidspunkt. I det omfang vi skønner, det er nok at vejlede folk, så gør vi det,« siger han og fortsætter:

»Der er ikke noget, vi hellere vil, end at køre til alle opgaver, men det er desværre ikke den virkelighed, vi oplever. Som udgangspunkt vil et overfald være højt prioriteret, men vi må også være ærlige og sige, at det kan blive prioriteret væk, hvis det ikke er livstruende.«

Formand for Københavns Politiforening Michael Bergmann Møller peger ligesom Københavns Politi på ressourcemangel som årsag til den benhårde prioritering.

»Vi er selvfølgelig kede af, at vi ikke kan hjælpe alle de borgere, der ringer ind. Men vi mangler ressourcer i øjeblikket,« siger han.

S og DF vil have aflastet politiet

Ifølge Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet, vidner de omtalte episoder om, at der er et ressourceproblem hos politiet, og at det i sidste ende er et politisk problem, som justitsminister Søren Pind (V) bliver nødt til at reagere på.

»Når man kan nævne eksempler, hvor borgere ikke har fået hjælp, så viser det, at der er en udfordring hos politiet. Vi beder derfor justitsministeren om at indkalde til drøftelser, så vi kan aflaste politiet, der hvor der bliver brugt mange ressourcer,« siger hun og fortsætter:

»Vi vil kigge på, hvordan vi kan løse vores grænsekontrol smartere ved hjælp af ny teknologi og andre faggrupper, og hvordan vi kan frigøre nogle af de ressourcer, der bliver brugt til bevogtning i øjeblikket, så vi får flere patruljer, der kan rykke ud og tage sig af f.eks. personfarlig kriminalitet. For selvfølgelig skal politiet skal have ressourcerne til at komme, når man ringer om et overfald.«

Peter Kofod Poulsen, retsordfører for DF, har spurgt justitsministeren, om der er tale om et generelt problem:

»Det er helt urimeligt, hvis politiet ikke kan rykke ud, når folk har brug for hjælp. Vi mener, at vi skal have uddannet 2.000 ekstra betjente. Desuden skal forsvaret hjælpe med bevogtningsopgaverne, så vi kan få mere politi på gaden igen. Vi skal fortsat have grænsekontrol, men vi er åbne over for, om endnu flere hjemmeværnsfolk kan varetage opgaven,« siger han.

I et skriftligt svar skriver Justitsminister Søren Pind (V):

»Jeg kan godt forstå, at det er ubehageligt at stå i en situation, hvor man som forælder er vidne til, at ens barn er blevet overfaldet eller truet. Jeg har en klar forventning om, at politiet prioriterer anmeldelser om borgervendt kriminalitet højt og sender en patruljebil, når en person befinder sig i en konkret farlig situation.«

Han afviser, at grænsekontrol spiller ind i forhold til Københavns Politis ressourcer:

»Dansk politi gør et godt stykke arbejde i en meget travl tid, og det er vigtigt at understrege, at Københavns Politi ikke afgiver mandskab til grænsekontrol, og selv om de laver terrorbevogtning, så er deres beredskab lige så robust i dag som før angrebene i 2015.«

Han påpeger desuden, at regeringen har afsat to mia. kr. til politet, er ved at uddanne flere betjente og arbejder med nye teknologiske løsninger, der kan aflaste politiet, ligesom at 125 hjemmeværnsfolk hjælper til ved grænsen.

»Status på alt dette har jeg tænkt mig at drøfte med partierne i forligskredsen i den kommende tid,« skriver Søren Pind.