Københavns Politi bekræfter: Vi har anholdt ni bandemedlemmer

Bandekonfliktens rasen udmundede sig torsdag aften i, at ni personer blev anholdt. Alle ni har ifølge Københavns Politi tilknytning til bandemiljøet, og anholdelsen sker efter at have fundet to skarpladte våben på Nørrebro.

Foto: Bax Lindhardt. Københavns Politi undersøger gerningsstedet på Rovsingsgade på Østerbro tæt på Ryparken Station i København, hvor der fredag middag d. 4. august 2017 var meldinger om skyderi.Se RB POLITIK 12.03. DF vil have militærets hjælp i bandekonflikt. Bandeskyderierne i København er mere rå end tidligere set. Derfor skal politiet have flere muskler, mener DF. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Københavns Politi anholdt torsdag aften kl. 18:45 ni personer med tilknytning til bandemiljøet. Det skriver politiet i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Anholdelsen er foranlediget af, at polititet fandt skarpladt pistol i Rovsingsgade, som ligger i visitationszonen på Nørrebro. Derudover fandt de en maskinpistol med tre magasiner isat skarpe skud.

De ni anholdte personer bliver fredag fremstillet i Dommervagten med henblik på varetægtsfængsling, skriver Københavns Politi i pressemeddelelsen.

»I den nye visitationszone på Amager standsede politiet i går desuden kl. 19:52 en bil på Holmbladsgade. Ved en ransagning af bilen fandt politiet en kniv, hvorfor føreren blev anholdt. Føreren havde en tidligere dom på 20 dages fængsel for overtrædelse af våbenloven med prøvetid,« skriver politiet.

Politiet skriver, at der ikke er yderligere information på nuværende tidspunkt, men hvordan våbnene har tilknytning til de ni personer nævnes ikke i pressemeddelelsen.

Hvorledes de ni personer er decideret medlemmer af en bande, og så fald hvilken bande, oplyser politiet heller ikke.

Føreren er fredag blevet fremstillet for Dommervagten, hvor han er blevet varetægtsfængslet i 13 dage.