Københavns Kommune vil have dispensation for krav til Tingbjerg om blandede daginstitutioner

Tingbjerg er på regeringens liste over ghettoer og skal derfor leve op til en række krav, når regeringens lovpakke mod parallelsamfund implementeres. Men nu vil Københavns Kommune søge dispensation for flere daginstitutioner i området frem til 2025.

Målet var klart, da regeringen sidste år præsenterede sin højt profilerede ghettopakke: Det skal være slut med daginstitutioner, hvor stort set alle børn kommer fra et udsat boligområde.

I fire daginstitutioner i Tingbjerg i København er andelen af børn fra udsatte boligområder på 86-96 procent. Men netop disse fire daginstitutioner skal de kommende fem år have dispensation, så de ikke skal leve op til kravet om, at daginstitutioner højst må byde velkommen til 30 procent børn fra udsatte boligområder fra 1. januar 2020.

Det mener børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), og sådan lyder også indstillingen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen forud for et møde i Børne- og Ungdomsudvalget.

»Vi søger dispensation for at sikre, at vi kommer bedst muligt i mål med det, der er lovens intention. Nemlig at flere børn i Tingbjerg rent faktisk kommer i daginstitution,« siger Jesper Christensen.

Dermed lægger han mere vægt på et andet tiltag i ghettopakken om, at flere børn fra udsatte boligområder skal i daginstitution: Fra 1. juli 2019 kan etårige fra udsatte boligområder tvinges i vuggestue 25 timer om ugen, hvis deres forældre ikke kan dansk svarende til at kunne bestå 9. klasse.

Nybyggeri og bedre infrastruktur

I indstillingen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen om daginstitutionerne argumenteres der for en dispensation frem til 2025, fordi Tingbjerg i dag ligger isoleret, mens der er en »ambitiøs udviklingsplan« for området med nybyggeri af op til 1.500 nye boliger.

Jesper Christensen

»Hvis vi ikke søger dispensation, skulle vores institutioner i Tingbjerg lukke til nytår. Med den beboersammensætningen vi har i Tingbjerg nu, er det på den korte bane umuligt at overholde kravene om, at kun 30 procent af børnene i en daginstitution må komme fra området.«


»Hvis vi ikke søger dispensation, skulle vores institutioner i Tingbjerg lukke til nytår. Med den beboersammensætningen vi har i Tingbjerg nu, er det på den korte bane umuligt at overholde kravene om, at kun 30 procent af børnene i en daginstitution må komme fra området,« siger Jesper Christensen.

Københavns Kommune søger ikke dispensation for andre områder såsom Mjølnerparken, for her er der ikke de samme geografiske udfordringer, pointerer han.

Jesper Christensen afviser, at problemet kan løses ved at køre børnene rundt i busser: »For vi mangler kapacitet i hele byen. Der er ikke nogen frie pladser«.

Børne- og ungdomsborgmester i København, Jesper Christensen (S) har selv boet det meste af sit liv i Tingbjerg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Udsatte børn

De fire daginstitutioner i Tingbjerg, som måske får dispensation, er Midtfløjene/Grostedet, Væksthuset, Månestrålen og Stjernen. Sidstnævnte besøgte Berlingske for et år siden - netop i forbindelse med vedtagelsen af ghettopakken.

Her fortalte klyngeleder Maj-Lis Alstrup, der leder Stjernen og seks andre daginstitutioner i de mest udsatte boligområder i Tingbjerg og Husum i København, at der er en høj koncentration af udsatte børn i de udsatte boligområder.

»Vi ser en hel del børn, som ikke bliver stimuleret, som de skal hjemmefra. Når de først starter som treårige, ser vi ofte, at børnene ikke har lært at tale dansk, og ofte har de heller ikke meget sprog på deres modersmål. De er ikke vant til at kommunikere, de er ikke vant til at lege med andre børn, de er ikke særlig selvhjulpne i forhold til f.eks. at tage tøj af og på eller at spise selv,« fortalte hun.

Alle femårige gennemgår hvert år en lovpligtig sprogvurdering, hvor de kan score op til 100 procent, hvis alt er korrekt. Normalt ligger femårige på 80 procent. I klyngelederens institutioner lå halvdelen af børnene på under 15 procent, da Berlingske interviewede hende sidste år.

Arbejde med at højne kvaliteten

I forvaltningens indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget fremgår det, at der har været »arbejdet målrettet med at højne kvaliteten og fastholde personalet« i de fire institutioner i Tingbjerg.

Flere af institutionerne er på såkaldt faglig handleplan, og de har arbejdet med mindre børnegrupper. »Der er behov for at fortsætte denne udvikling, når den ny lovgivning træder i kraft med obligatoriske læringstilbud«, står der i indstillingen.

Jesper Christensen kan ikke afvise, at børn fra Tingbjerg ender med at blive tvunget i daginstitution i en af de fire institutioner, når ghettoplanens lov om tvungen vuggestue 25 timer om ugen træder i kraft.

»Men vi prøver at bruge såkaldte plus-pladser på institutioner uden for Tingbjerg, hvor vi anser, at der er en kvalitet, de her børn kan få gavn af,« siger han og tilføjer:

»Det helt afgørende er jo, at børn kommer i daginstitution, fordi vi ved, at gode dagtilbud gør en positiv forskel. Jeg deler det langsigtede mål om at få blandede daginstitutioner. Men på den korte bane skal vi både sørge for, at kvaliteten af de eksisterende dagtilbud er i orden, og at de også bliver mere blandet.«

Regeringen vedtog sidste år aftalen om bedre fordeling i daginstitutioner med Socialdemokratiet, de Radikale og SF.