Københavns Kommune bruger adskillige millioner kroner på hoteludgifter til ukrainske flygtninge

Det er en »dyr og dårlig« løsning at benytte hoteller til at indkvartere ukrainske flygtninge, men Københavns Kommune er »tvunget« til det, erkender integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).

Københavns Kommune forventer at bruge 61 millioner kroner på posten »hotelovernatning« til ukrainske flygtninge. Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) mener, at kommunen er tvunget til det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udgifterne til ukrainske flygtninge når nye højder.

Københavns Kommune forventer at bruge 194 millioner kroner på ukrainske flygtninge i anden halvdel af 2022.

Heraf forventes det, at man i København kommer til at bruge 61 millioner på posten »hotelovernatning« til flygtningene.

Med andre ord går næsten en tredjedel til udgifter på hoteller.

Det fremgår af et overblik fra Økonomiforvaltningen.

Sammenligner man med første halvdel af året, brugte Københavns Kommune i alt knap 46 millioner kroner på ukrainske flygtninge – heraf cirka 25 millioner kroner på hoteller til flygtningene.

Kommunens største problem i forhold ukrainerne er ikke deres relation til arbejdsmarkedet. Den største udfordring er »helt ubetinget« indkvarteringen, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) til Berlingske.

Det kan lyde voldsomt, når man ser beløbet på 61 millioner kroner til posten »hotelovernatning«. Det lyder, som om man sender mange på hotel?

»Det har man sådan også gjort for en stor dels vedkommende, fordi vi har ikke haft andre steder. Det er en høj udgift, men det er en udgift, som vi skal afholde. Vi har som kommune en lovpligtig opgave i at stille midlertidig indkvartering til rådighed for alle, der sendes til København. Det er derfor en bunden opgave, fordi situationen er, som den er, og der er krig i Europa,« siger Jens-Kristian Lütken.

Blandt andet har Københavns Kommune lejet værelser eller hele etager på Cabinn Hotels og Mercur Hotel. Lütken forklarer, at en del af udgifterne går til forplejning i form af tre daglige måltider. Nogle udgifter er eksempelvis gået til at etablere køkkenfaciliteter på et hotel, viser et af kommunens andre dokumenter.

Dyr og dårlig løsning

Integrationsborgmesteren erkender, at hotellerne er en »dyr og dårlig løsning«.

»Jeg har sagt hele tiden, at hotelovernatninger er en dyr måde at indkvartere folk på. Desuden er det en dårlig måde, fordi det heller ikke giver gode rammer for et nogenlunde almindeligt familieliv, når man bor så lang tid på et hotelværelse. Men vi har været tvunget til det,« siger Jens-Kristian Lütken.

Problemet er grundlæggende pladsmangel.

Indtil videre har Københavns Kommune modtaget cirka 2.600 ukrainske flygtninge efter særloven, fremgår det af tal fra Udlændingestyrelsen.

Og borgmesterens forventning er, at antallet vil nå op på cirka 3.000 ukrainere i år, hvilket for nylig fik Jens-Kristian Lütken til at skrive et indlæg i Berlingske, hvor han bad om yderligere hjælp, så kommunerne ikke skal stå alene med opgaven.

Kommunen er i gang med pavillonby nummer fire, men bygningerne kan ikke etableres fra den ene dag til den anden, forklarer han:

»Vi synes, at staten gerne skulle gøre lidt mere på det her område og se, om der var nogle statslige bygninger, som man kunne bruge i stedet for bare udelukkende at overlade det til kommunerne. Jeg tror, at det kunne gøres langt mere hensigtsmæssigt,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmesteren, der opfordrer staten til at stille bygninger til rådighed til brug for ukrainerne.

Adspurgt om, hvorvidt staten har konkrete bygninger, som Jens-Kristian Lütken mener, at staten ville kunne stille til rådighed, henviser han til, at det statslige ejendomsselskab Freja af og til sælger bygninger. Her kunne være nogle muligheder, mener han.

Og så opfordrer han til, at man ændrer den måde, at flygtningene fordeles på i dag.

Københavns Kommune skal ifølge fordelingsnøglen modtage hver tiende af de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark. Den løsning er V-borgmesteren utilfreds med. Han mener, at man burde lave en mere »intelligent« fordeling og placeret flygtningene efter jobmuligheder, for andre kommuner har også ledige arbejdspladser, mener han.

»Så man burde måske vende det lidt på hovedet og se, hvor i landet man ville kunne indkvartere folk, hvor det måske er lidt mere enkelt end at skulle etablere en pavillonby eller leje hotelværelser i København,« siger Jens-Kristian Lütken.

Han glæder sig dog samtidig også over, at det i Københavns Kommune går særligt godt med at få flygtningene i arbejde.

»Vi ligger i den høje ende, når det handler om at få ukrainerne i arbejde. Det har nærmest været den mindste del af det. Men det her med at skaffe tag over hovedet er mere vanskeligt,« lyder det fra beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.