Københavns jobcentre er ved at være oppe i gear

Efter godt et halvt års kaos har de københavnske jobcentre oppet sig, fremgår det af ny rapport. Men der skulle en handlingsplan og en røffel fra beskæftigelsesministeren til for at få sat dampen op.

Da Berlingske Tidende i går ringede til Jobcenter Københavns afdeling for sygedagpenge, kom reporteren igennem efter 48 sekunders ventetid.

Det var et betydeligt fremskridt i forhold til situationen i efteråret 2006, da det var vanskeligt at få kontakt med nogen som helst.

Men da avisen ringede til den afdeling, der formidler job, blev ringetonen på frækkeste vis afbrudt af en gang dut-dut-dut efter tre minutters ventetid.

Resultatet af de to telefonopkald passer meget godt med konklusionen i en ny rapport om de kaotiske forhold i kommunens jobcentre: Det er blevet betydeligt bedre, men målene for en passende borgerservice er ikke nået fuldt ud endnu. Det ventes dog at ske i løbet af foråret.

Det skulle være så godt, da København i juni sidste år tyvstartede kommunalreformen og oprettede jobcentre, som både skulle formidle job til ledige dagpengemodtagere fra AF-systemet og få bistandsklienter fra de kommunale socialcentre ud på arbejdsmarkedet.

Men i stedet opstod der et sandt kaos, hvor sagerne hobede sig op, mens syge og jobsøgende borgere måtte vente og vente og vente. Og på Jobcentret for sygedagpenge opstod der det rene kaos, da hver femte sagsbehandler fik nok og forlod jobbet.

I oktober 2006 lå hele 12.000 ud af i alt 28.000 sager om kontanthjælp, førtidspension, studiepladser og fleksjob og samlede støv i bunker. Eller flyttekasser.

Skriftlig skideballe
Og situationen med de mange tusinde ubehandlede sager var så alvorlig, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sendte en skriftlig »skideballe« til Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S).

Overborgmesteren sendte røflen videre til den politisk ansvarlige chef, beskæftigelses- og integrationsborgmester Jacob Hougaard (S), der blev både vred og skuffet over Claus Hjort Frederiksens reaktion.

»Det var ham, der søsatte reformen, og vi kæmpede med at føre den ud i livet. Både statsministeren og indenrigsministeren har siden været ude og sige, at danskerne lige må vise lidt storsind i kommunalreformens implementeringsfase. Samme opbakning kunne jeg godt have tænkt mig,« siger Jacob Hougaard.

I dag er situationen dog blevet bedre. Ifølge en ny statusopgørelse har sagsbehandlerne haft samtale med 86 procent af de bistandsklienter, der ifølge nye lovkrav skal igennem et såkaldt kontaktforløb, hvor faglige og personlige kompetencer udredes og danner udgangspunkt for jobmål.

Det er en klar forbedring i forhold til august sidste år, hvor kun 52 procent af kontaktforløbene var gennemført. Selv om målet på 90 procent først nåes i løbet er foråret, siger Jacob Hougaard, at en handlingsplan for bedre arbejdsgange har virket.

»Handlingsplanen har fokuseret på at få sat dampen op, så vi nu omtrent er i stand til overholde de kontaktforløb, vi er forpligtet til,« siger Jacob Hougaard.

Røffel virkede
Venstres leder på Rådhuset, kulturborgmester Martin Geertsen, siger, det er rart, at udviklingen går i den rigtige retning, men han hæfter sig ved, at der et stykke vej til, at de endelige mål er nået.

»Beskæftigelsesministerens røffel ser ud til at have virket. Men på nogle områder ligger man stadig langt fra målet. Her tænker jeg især på syge-dagpenge systemet,« siger Martin Geertsen.

Kommunen beslutter i løbet af kort tid at overføre 42 millioner kroner årligt til en målrettet indsats for at få aktiveret kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Blandt andet skal en jobpatrulje ringe på døren hos kontanthjælpsmodtagere i socialt belastede områder.