Københavns fattigste postnummer får nyt liv

Attraktive lejligheder i tusindtal skyder op ved vandet, og mellem dem skal der være plads til havnebade og byliv. Men byudviklingen gør kontrasten mellem det nye og det gamle Sydhavn tydelig. En kontrast der om muligt skal udlignes med tiden.

Sydhavnens eneste café, Monster Times, ligger på Mozarts Plads – centrum i den gamle del af den københavnske bydel. Her byder indehaveren, David Liwoch, sine kunder fra Sydhavnens noget blandede klientel på hjemmebagt kage, jordbær- og mintthe, små chokoladeskildpadder til fire kroner og »byens bedste kaffe«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares