Københavnerne kæmper med næb og klør for deres ikke »arkitektonisk bevaringsværdig« lagkagebygning

Ifølge høringssvar er københavnerne glade for deres pastelfarvede Paladsbygningen ved Vesterport.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen. Paladsbygningen er udsmykket af kunstneren Poul Gernes.
Læs mere
Fold sammen

Københavnerne vil bevare den farverige Paladsbygningen ved Vesterport.

Det fremgår af de mange høringssvar, Københavns Kommune har modtaget i forbindelse med et såkaldt kommuneplantillæg for Vesterport Banegrav.

Kommunen er lige nu i gang med at undesøge mulighederne for at overdække den i dag åbne banegrav mellem Vesterport og H.C. Andersens Boulevard. Det kan medføre en »eventuel inddragelse af Paladsgrunden ved nedrivning af Paladsbygningen,« som det hedder i høringsmaterialet.

»Københavns Kommune ønsker at ændre kommuneplanens rammer for lokalplanlægning for banegravsområdet mellem Vesterport St. og H. C. Andersens Boulevard med kommuneplantillæg. Formålet er at give mulighed for et nyt tæt byområde med højhuse og mulighed for bl.a. kontor, boliger samt kulturelle oplevelser og et spændende byliv tæt ved Vesterport St. og Rådhuspladsen,« fremgår det af høringsmaterialet.

Fristen for høringen udløb i går, og kommunen modtog op mod 190 svar.

De mange svar vidner ifølge teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (Ehl), om, at »københavnerne er engagerede i deres by«.

»Jeg synes, projektet ser spændende ud. For mig personligt er det vigtigste ikke, hvad der sker med Paladsbygningen. Men jeg anerkender, at mange har det anderledes end mig. Og i sidste ende må det være op til københavnerne at beslutte, hvad der skal ske med deres by,« siger han om forslaget til kommuneplantillægget, der er baseret på et privat ideprojekt:

»Min bekymring går i højere grad på højhusene. Jeg kan godt lide ideen med at tildække banegraven og skabe mere liv i området, men det med højhusene, det er for massivt.«

I mange af høringssvarene bliver der talt for at bevare Paladsbygningen - eller Palads Teatret - som kunstneren Poul Gernes udsmykkede i de karakteristiske pastelfarver i 1989.

Indretningsarkitekt Lotte Sillehoved beskriver i sin indsigelse bygningen som »legendarisk, magisk, historisk, måske ikke »arkitektonisk bevaringsværdig«, men et humoristisk, kunstnerisk, charmerende og overraskende indslag i bybilledet, som er uerstatteligt«.

Ifølge Indre By Lokaludvalg skal Palads Teatret »bevares med Poul Gernes' kunstneriske udsmykning af bygningen. Udsmykningen er et særegent særkende for København, som er meget populært blandt såvel københavnerne som turisterne«.

Akademiraadet er fortaler for, at der bliver udskrevet en arkitektkonkurrence for hele området.

»Besvarelserne skal udformes med afsæt i Københavns overordnede idé og indeholde visioner for fremtiden, der omfatter både Vesterport, Paladsbygningen og Vandværksgrunden som en helhed – herunder bebyggelsesprocent og højdegrænse på et eventuelt byggeri,« understreget rådet i sit høringssvar.

Foreningen Tivolis Venner skyder hele projektet ned og omtaler Paladsbygningen som »en ikonisk bygning fra 1918, bygget som stumfilmstempel i den periode hvor Danmark endnu var en af de helt dominerende filmnationer.«

»Tivolis Venner skal anmode om, at hele projektet afvises,« lyder det i høringssvaret.

Morten Kabell understreger, at det langt fra er sikkert, at forslaget til en ny Vesterbro Banegrav uden den farverige biografbygning bliver til virkelighed. De kan blive skudt ned, når økonomiudvalget engang skal se nærmere på dem.

»Som sagt, vi skal lytte til københavnerne, det er deres by,« siger borgmesteren.