Københavnere føler sig mere utrygge i udsatte områder

Københavnere, der bor i udsatte områder, er generelt blevet mere utrygge det seneste år. Det viser Københavns Kommunes såkaldte Integrationsbarometer, der måler integrationen på forskellige områder.

Det er blevet mere utrygt at færdes i København. Det mener i hvert fald flere og flere beboere i de udsatte områder ifølge Københavns Kommunes Integrationsbarometer.

Siden sidste måling føler københavnerne sig mindre trygge i de udsatte områder. I marts 2007 tilkendegav 84 procent, at de følte sig trygge. I marts 2008 var dette faldet til 79 procent. Med andre ord: Hver femte beboer i de udsatte boligområder føler sig utryg.

Resultatet er baseret på interview med 2.199 personer over 15 år og som har bopæl i udsatte boligområder i Københavns Kommune. Der er spurgt til, i hvilken grad respondenten føler sig tryg i dagligdagen, f.eks. ved at færdes alene på gaden. Hver femte har svaret »ikke særlig tryg« eller »meget utryg.«

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) mener, at utryg­heden kan skyldes mediernes historier om indvandrerbander og gangstere i København.

»Det sætter selvfølgelig sit præg på befolkningen i de berørte områder. Men vi vil også i næste halvår spørge beboerne helt konkret, hvad de føler sig utrygge over,« siger Jakob Hougaard.

Borgmesteren foreslår, at der ansættes såkaldte hotspot-chefer i de berørte områder. Han forventer, at der vil være flertal i Borgerrepræsentationen, og at den første hotspot-chef kan ansættes til efteråret.

Tre-årigt forsøg
I første omgang vil forsøget løbe over tre år i Akacieparken og på Sjælør Boulevard.

»Det er et paradoks, at selvom andelen af sigtede under 18 år, der sigtes for en lovovertrædelse, er faldet, så stiger utrygheden. Det skal tages seriøst. Det afgørende er, at der handles hurtigere, og at vi reagerer på barometret. Når der er problemer, skal det frem i lyset, og politikerne skal lytte,« siger Jakob Hougaard. Trygheden i København måles ud fra fire indikatorer, nemlig andel indvandrere/efterkommere i aldersgruppen 15-19 år, der dømmes for en lovovertrædelse, andel af borgere i de udsatte områder, der føler sig trygge, andel indvandrere/efterkommere, der oplever diskrimination, og endelig andel indvandrere/efterkommere under 18 år, der sigtes for en lovovertrædelse.

Med hensyn til sidstnævnte indikator er der sket en lille fremgang, idet andelen af sigtelser er faldet fra 2,6 procent i 2006 til 2,2 procent i 2007. Men det har altså ikke gjort københavnerne mere trygge.

Berlingske Tidende kunne som i forbindelse med offentliggørelsen af Integrationsbarometeret i går afsløre, at de københavnske ghettoer svinder ind, da andelen af beboere på overførselsindkomst i de udsatte områder er faldet fra 49,5 procent i 2006 til 44,1 procent i 2007.

For alle fire udsatte boligområder - Tingbjerg, Akacie­parken, Mjølnerparken og Aldersrogade – gælder det, at andelen er faldende. Kun i Mjølnerparken er andelen over 50 procent.

Fra ultimo juni vil det være muligt for beboere i Københavns ti bydele at følge udviklingen i integrationsindsatsen på bydelsniveau.