København vil øge overvågningen

En række boligområder har indført videoovervågning for at øge borgernes tryghed. Men der er brug for endnu flere kameraer, lyder det fra byens overborgmester, Frank Jensen (S).

Dette billede af attentatmanden fra februars terrorangreb i København, Omar El-Hussein, der cykler igennem Købmagergade, har været flittigt brugt i medierne. Billedet stammer fra overvågningskameraet i en af handelsgadens butikker og viser lidt af overvågningens potentiale i opklaringsarbejdet af kriminelle handlinger. Foto: Politiet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Debatten om overvågningskameraer blusser nu igen op efter terrorangrebene i København, hvor to civile blev dræbt og seks betjente såret i februar. Her var overvågningsbilleder en vigtig del af politiets arbejde med at kortlægge gerningsmanden Omar El-Husseins færden. Og nu melder et stort boligselskab samt overbogmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) om et øget behov for TV-overvågning af boligområder.

Frank Jensen (S) har igennem længere tid ønsket at udvide TV-overvågningen ved at skrue op for den kommunale støtte samt ved at udvide reglerne for, hvilke områder der kan overvåges. I kølvandet på terrorangrebet i København presser Frank Jensen (S) nu på for at få partifællerne på Christiansborg til at lempe reglerne for TV-overvågning i boligområder.

»Der er behov for at øge borgernes generelle tryghed, og vi ved, at TV-overvågning har en effekt. Men vi har desværre måttet give afslag på støtte til en række boligområder i København, hvor boligerne ligger på en privat fællesvej. Det er et problem, og jeg mener derfor, at loven bør ændres,« siger Frank Jensen.

I et brev til justitsminister Mette Frederiksen (S) pointerer overborgmesteren, at der er behov for at lempe lovgivningen, så boligselskaber også kan søge støtte til at overvåge områder af såkaldt privat fælleseje, eksempelvis private veje. Den nuværende lovgivning har medført, at kommunen har måttet give afslag på støtte til overvågning i boligforeninger i Husum, Nordvest, Brønshøj og på Amager.

Forslaget indebærer, at borgere og boligforeninger kan søge penge til at sætte TV-overvågning op på steder, som for eksempel ligger skjult, eller hvor der er mørkt, og hvor der er problemer med hashhandel eller hærværk.

Frank Jensen understreger, at hans henvendelse til justitsminister Mette Frederiksen (S) ikke er møntet på terrorbekæmpelse, men primært fokuserer på tryghed i boligområder.

»Men det er selvfølgelig en positiv sideeffekt af TV-overvågning, at kameraerne også kan være et bidrag til poltiets efterforskning af alvorlige hændelser, som terrorangrebet i februar var,« siger Frank Jensen.

»Det er altid en balance«

Udmeldingen skriver sig ind i en vedvarende diskussion om TV-overvågning, hvor kritikerne ofte påpeger, at overvågning er et indgreb i den personlige frihed. Omvendt mener tilhængerne, at opsætning af kameraer rent faktisk hjælper.

Et af de steder, hvor der har været gode erfaringer, er i det belastede boligområde Værebroparken nordvest for København. Her var det en episode i maj 2013, der fik beboerne til ændre mening, så der i efteråret 2014 blev sat videoovervågning op. Under bandekrigen i 2013 trillede en hvid varevogn ind på parkeringspladsen foran Netto-butikken, mens de handlende var i færd med dagens gøremål ved Værebro Centret. Få øjeblikke senere blev der affyret op mod 20 skud mod en gruppering, som stod samlet foran bygningen. Gruppen reagerede og skød tilbage mod den hvide varebil, der hurtigt forsvandt igen.

»Bekymringen har jo været, hvorvidt man skaber et overvågningssamfund. Det er altid en balance. Men skyderierne gjorde, at beboerne ændrede mening,« siger Aksel Bonnichsen, kontorchef i Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), som administrerer de 1.350 boliger i Værebroparken.

»Siden kameraerne blev sat op i efteråret, er vores udgifter til at rydde op efter hærværk faldet med 800.000 kroner. Hvis den udvikling fortsætter, vil vi ende med ganske store besparelser.«

Kameraer kan hjælpe politiet

Siden 2010 har det med tilladelse fra politiet været muligt for boligselskaber at overvåge områder med offentlig adgang, hvis det har væsentlig betydning for at bekæmpe kriminalitet. En redegørelse viste forrige år, at der siden 2010 er blevet givet flere end 100 tilladelser til at opsætte TV-overvågning alene i boligområder. Og ifølge brancheforeningen Sikkerhedsbranchen findes der i alt omkring 500.000 overvågningskameraer i Danmark.

Hos boligselskabet Lejerbo København, der driver 6.000 boliger i hovedstadsområdet, hvoraf en del er i belastede områder, har man i flere i år arbejdet med TV-overvågning i selskabets boligområder, herunder Mjølnerparken, Aldersogade og Akacieparken.

Ifølge forretningsfører i Lejerbo København Steffen Boel Jørgensen har TV-overvågningen været en succes.

»Mit indtryk er helt klart, at boligforeningerne fortsat ønsker at søge om tilladelse til at opsætte videokameraer. Og jeg er helt sikker på, at vi kan få mere ud af overvågningen, end vi gør i dag. Det handler både om at få sat kameraer op de steder, hvor vi ikke har det endnu. Men det handler også om at få forbedret udstyret en række steder,« siger Steffen Boel Jørgensen.

Brug for kontrol

Med den nuværende praksis findes der ingen central registrering af alle overvågningskameraer i landet. Efter terrorangrebet i København har flere politikere og politiet netop argumenteret for, at der skal oprettes et centralt register over overvågningskameraer for at lette politiets arbejde.

Ifølge Peter Lauritsen, der forsker i overvågning ved Aarhus Universitet, er der brug for en debat om, hvordan der føres kontrol med de mange kameraer, da der endnu ikke er udført en samlet evaluering af brugen.

»Hvis overvågningen bliver brugt efter reglerne, er det jo fint. Men hvis det ikke gør, har vi bare et problem. Udfordringen er, at ingen reelt kender svaret,« siger Peter Lauritsen.

Det har ikke været muligt at få et interview med justitsminister Mette Frederiksen, men hun skriver i en e-mail til Berlingske, at hun er positivt stemt over for Frank Jensens forslag:

»Videoovervågning er et vigtigt redskab for politiet. Det viste sig for eksempel under angrebene i København. Jeg er derfor positiv over for Frank Jensens forslag og generelt lydhør over for idéer til, hvordan man fremadrettet kan styrke politiets muligheder for at anvende videoovervågning, herunder over for terror,« skriver hun.

Mette Frederiksen oplyser desuden, at Justitsministeriet vil se på muligheden for at ændre loven.

Er du enig med overborgmesteren i, at der er behov for øget TV-overvågning af boligområder?

Posted by Berlingske on 5. maj 2015