København udfordrer kirkens monopol

Et politisk flertal i Københavns Kommune vil have lov til at foretage civilregistrering på lige fod med folkekirken. Dermed kan kirken miste endnu en »funktion, der er med til at binde kirke og samfund sammen«, som det hedder.

Københavns Kommune vil have lov til at civilregistrere bl.a. nyfødte på lige fod med folkekirken. Foto: Steffen Ortmann Fold sammen
Læs mere

Folkekirken i København risikerer at miste en traditionel eneret til at registrere alt fra fødsel og navngivning til dødsfald og begravelse blandt borgerne i kommunen.

Således er der udsigt til, at et politisk flertal i Københavns Kommune vil søge staten om tilladelse til, at den som frikommune kan stå for civilregistrering af borgere på lige fod med folkekirken.

I dag skal alle uanset tro – enten fysisk eller digitalt – i kontakt med folkekirken for at få registreret bl.a. nyfødte, og det er alene kirken, der kan skrive og redigere i det, der bliver kaldt den digitale kirkebog.

Kravet fra kommunen kommer midt i en tid, hvor Københavns Stift må konstatere, at kun hvert tredje barn i kommunen bliver døbt, akkurat som den ifølge beregninger kan se frem til, at under 50 procent af københavnerne i 2023 vil være medlemmer af folkekirken.

Dertil kommer, at omkring 2.800 københavnere siden marts i forbindelse med en kampagne gennemført af Ateistisk Selskab har meldt sig ud af folkekirken på hjemmesiden udmeldelse.dk.

Det er et rødt og radikalt flertal, der vil gøre kommunen til kirkebogsfører. Det sker bl.a. med henvisning til, at omkring 40 procent af københavnerne i dag ikke er folkekirkemedlemmer. Hvilket kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF) ikke giver meget for. Han kalder det »et populistisk forslag fra den her fløj af politikere, der vil skyde alt, hvad der har med traditioner at gøre, ned«.

»For mig handler det om værdipolitik. Der er en strømning i samfundet med at nedbryde traditioner,« siger han.

Som Carl Christian Ebbesen ser det, fungerer det nuværende system upåklageligt. Ateister eller muslimer behøver end ikke at møde op i kirken eller på kirkekontoret fysisk, men kan alene lade sig indskrive i kirkebogen elektronisk.

»Hvorfor opbygge et nyt og parallelt system, når der allerede er et, der virker og har en lang historie bag sig?« spørger han.

Domprovst Anders Gadegaard, Vor Frue Kirke, har med egne ord »ikke mødt en eneste muslim eller jøde, der synes, det er et problem«, at den civile registrering bliver foretaget af kirken.

»Jeg kan ikke komme på andre end aggressive ateister, der kan se det her som et problem,« siger han:

»Jeg ville være ked af det, hvis kirken mister denne funktion. Den er med til at binde kirke og samfund sammen.«

Imam: Det gør »hverken til eller fra«

Ifølge formand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm er det »på tide med ligestilling på det her område«.

»Det er muligt, at systemet fungerer fint, som det er, men det er ikke fair, at folk, der ikke har noget med kirken at gøre, er nødt til at bruge den. Det bør være en opgave for det offentlige,« siger han om civilregistreringen, som han kalder »et privilegium for folkekirken«.

Han forventer, at kirken vil komme til at miste endnu flere af sådanne privilegier i fremtiden. Bl.a. statstilskud og præstelønninger, ligesom han forudser længere afstand mellem kirke og skole i forbindelse med religionsundervisning og konfirmationsforberedelse.

Ifølge lektor og kirkeekspert Hans Raun Iversen, Københavns Universitet, er der præster og politikere, der »går vældigt op i at bevare statstilknytningen og derfor vil se det her som noget symbolsk vigtigt«.

»Men folkeligt vil det have marginal betydning. De fleste lever deres liv upåvirket af, om fødselsregistreringer skal forbi kirken eller ej,« siger han.

For en imam og dermed muslim som Fatih Alev betyder det »hverken til eller fra«, om det er kirken eller kommunen, der foretager civilregistreringen. Han har netop selv fået registreret sit to måneder gamle barn.

»Man går jo ikke ind i kirken. Man går via borger.dk ind og registrerer sit barn i kirkebogen. Og ja, man får derefter et brev med et kors på, men mere er det så heller ikke. Det forstyrrer mig ikke, at kirken fører kirkebogen, og brevet er bare et papir, der viser, at mit barn nu er borger i det her land,« siger han.

Med ansøgningen til staten kan København blive den første kommune, der står for civilregistrering bortset fra i Sønderjylland, hvor det er kommunerne – pga. deres tidligere tilknytning til Tyskland – der varetager opgaven.