København ser på lovlig hash

Københavns Kommune skal nu komme med forslag til forsøg med legal hash, men der bliver ikke helt fri hash.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Socialudvalget i København vedtog her til aften med et bredt flertal, at kommunen kommer med konkrete forslag til, hvordan hashsalget kan afkriminaliseres. Det ønsker altså ikke, at hash bliver givet helt frit i hovedstaden, som Enhedslisten taler for.

Socialdemokraterne, der havde stillet forslaget, vil tage endelig stilling til den frie hash, når de konkrete forslag ligger klar.

Forslagene skal sigte mod at mindske brugen af hash og sikre, at børn og unge ikke kan købe hash. Desuden skal den organiserede kriminalitet i forbindelse med hashsalget bekæmpes effektivt.

- Vi kan ikke bakke op om, at hashsalget bliver givet helt frit. Vi ønsker en afkriminalisering og en nuanceret debat og vil kun gå ind for en model, hvor der ikke kommer flere misbrugere og misbrugsmiljøer, siger partiets socialordfører Thor Grønlykke..

Socialforvaltningen har netop lavet en redegørelse, der ser på udenlandske erfaringer med fri hash. Socialforvaltningen konkluderer i sin redegørelse, at den hverken kan anbefale eller advare mod en forsøgsordning, da der ikke er tilstrækkeligt med dokumentation for konsekvenserne i forhold til kriminalitet.

På baggrund af redegørelsen foreslog socialborgmester Mikkel Warming (EL), at der skal være muligt at ryge hash på udvalgte caféer uden at bryde loven.

/ritzau/