København ruster sig til betalingsringen

Hovedstadskommunen vil satse på bedre busruter, inden betalingsringen åbner i 2014. Gammel vin på nye flasker, mener omegnskommuner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns 15 nabokommuner er blevet enige om en fælles holdning til betalingsringen. Omegnsborgmestrene kræver massive investeringer i den offentlige trafik, vel og mærke før betalingsringen står klar i 2014. Hvis der laves en betalingsring, skal der også laves et reelt alternativ for borgerne til at skifte bilen ud med den offentlige trafik, lyder kravet.

Overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S), deler omegnskommunernes bekymring for, at der vil mangle et godt alternativ til bilen, når trængselsringen står klar i 2014, hvis ikke der satses på kollektiv trafik nu. Hovedstadskommunen har derfor taget sagen i egen hånd.

- Jeg giver omegnskommuerne helt ret i deres bekymring. Derfor er Københavns Kommune også klar til at bidrage økonomisk til effektive buslinjer mellem omegnskommunerne og København Centrum, der vil krydse en kommune eller trængselsringen. På kort sigt gælder det om at skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende transportløsninger og udvide kapaciteten, siger overborgmesteren.

Frank Jensen peger på, at fremkommeligheden i byen for busserne bliver bedre, så den samlede rejsetid for pendlerne forkortes, og der indsættes nye busruter, der vil øge kapaciteten til flere passagerer. Buspassagerer vil opleve forbedringer på strækninger mod Rødovre og Glostrup, Herlev og Ballerup samt Gentofte, Lyngby og Hørsholm.

Omegnskommuner: Gammel vin på nye flasker

De kommende ruter forbinder Nørre Campus, Flintholm Station og Frederiksundsvej med flere af Københavns nabokommuner. Ideerne til busruterne er dog ikke nye, men fra en større infrastrukturplan vedtaget i 2008, og er på den måde ikke en direkte reaktion på betalingsringen.

Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og talsmand for Omegnskommunernes Samarbejde, glæder sig over, at der bliver mere plads til busserne i Københavns trængte gader. Men selve busruterne ser han ikke noget nyt i, da de er lavet i samarbejde med omegnskommunerne, der også selv skal finansiere driften, pointerer han.

- F.eks. er den nye rute til Glostrup godkendt i kommunalbestyrelsen i Rødovre,og vi har også godkendt den betaling, der skal til. Vi har også godkendt nedlæggelsen af en anden rute, der skal være med til at finansiere den. Det er der ikke noget nyt i. Vi er positive her ude i omegnskommunerne, men når vi får ”gaver”, så må det gerne være nogen, vi ikke selv har betalt for og bestilt, siger han og mener, at planen for nye busruter minder lidt om gammel vin på nye flasker.

Københavns investeringer, i bl.a. anlægsudgifterne, der skaber mere plads til busserne i Københavns trængte gader, bliver medfinansieret af Trafikstyrelsen.

Erik Nielsen undrer sig også over, at Trafikstyrelsen går ind og hjælper en enkelt kommune, frem for at have en dialog med alle kommunerne, der bliver ramt af betalingsringen.

- Jeg synes, det er besynderligt, at Trafikstyrelsen sidder med en enkelt kommune og planlægger for at tilgodese enkelte ruter. Man kunne med fordel tale med omegnskommuner og høre, hvad de har i tankerne.

Trafikforsker: Overdrevne forestillinger for behov om offentlig transport.

Trafikforsker ved Roskilde Universitet Per Homann Jespersen mener, at man godt kan imødekomme den øgede efterspørgsel, der vil være på offentlig transport, når betalingsringen står klar i 2014 ved at kun at øge kapaciteten på de eksisterende offentlige transportmidler, f.eks. med flere busser og ekstra togvogne. Man behøver altså ikke at skulle investere i sporudvidelser, letbane, metro eller andet før betalingsringen står klar. En forøgelse af kapaciteten på busser kan dog ikke stå alene.

- Frank Jensen har kun indflydelse på bustrafikken, men det er klart, at man også skal udvide kapaciteten på S-tog og regionaltogene, siger han.

Per Homann Jespersen mener, at man har overdrevne forestillinger om, hvad der er behov for. Afhængig af hvor betalingsringen vil ligge, vil den reducere biltrafikken med 15-20 procent, påpeger han. Men behovet for ekstra sæder i bus og tog er faktisk dobbelt så få, påpeger trafikforskeren.

- I realiteten er det faktisk kun omkring en tredjedel af de bilister, der vælger den kollektive trafik. Resten vælger enten udenom eller køre flere i bilen. Så det samlede behov er allerhøjest 10 procent, vurderer han.