København oplever flere radikaliserede unge

Flere københavnske unge føler sig draget af islamistiske grupper, viser nye tal fra Københavns Kommune. Moskeerne må hjælpe til, siger imamen Fatih Alev: »Vi må skabe en modgift til den gift, der er ved at brede sig.«

Foto: -. I Københavns Kommune har man klart kunnet mærke, at unge, udsatte muslimer i stigende grad søger ind under eksempelvis Islamisk Stats sorte fane.
Læs mere
Fold sammen

Islamistiske ideologier vinder i stigende grad gehør blandt unge og udsatte muslimer i hovedstaden. Sådan lyder meldingen fra Københavns Kommune:

»Vi oplever, at flere unge bliver radikaliserede på grund af den internationale konflikt-optrapning,« siger Pernille Kjeldgård, kontorchef i Københavns Kommunes kontor for Inklusion og Mangfoldighed. Familier i de udsatte miljøer er samtidig mere bevidste om tegn på radikalisering, uddyber Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester.

»Forældre og familie kommer nu i stigende grad selv til os. Det er en ny tendens, og vi får mange henvendelser fra vores frontpersonale,« siger borgmesteren.

Alene i 2014 havde Københavns Kommune 60 sager om unge københavnere i farezonen for at blive radikaliseret. Til sammenligning var der i alt 94 sager i de tre foregående år. Tallene dækker i ét tilfælde over højrenationalistisk radikalisering, mens størstedelen af sagerne knytter sig til islamisme og især de yderligtgående salafistiske grupper i hovedstaden.

I 26 tilfælde var bekymringen direkte, at de unge var på vej til kampene i Syrien og Irak eller ved at blive opfordret til at tage af sted. Ifølge kommunen er »et fåtal« af disse rejst ud.

Kommunen fordoblede i 2014 indsatsen mod radikalisering over de næste fire år og bruger nu sammenlagt 7,2 mio. kr. på antiradikalisering og beslægtede initiativer.

»Fokus i vores nye indsats bliver job og uddannelse. Dertil kommer særlige programmer i antidiskrimination og antiradikalisering,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Mentorer og forældrecoacher er også en del af indsatsen i hovedstaden, som den også er det i Aarhus.

Todelt radikalisering

Imamen Fatih Alev er enig i, at der kan være tale om flere radikaliserede.

»De nye islamistiske grupper er blevet bedre til at mobilisere unge og er mere organiserede end før,« siger han.

Det øgede fokus på islamistisk radikalisering spiller også ind, siger Tobias Gemmerli fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS):

»I forhold til den offentlige debat og den konkrete politik er det forventeligt, at flere henvender sig med bekymringer.«

Ifølge DIIS-forskeren er situationen »alt andet lige« eskaleret, efter at Danmark er gået aktivt med i kampen mod Islamisk Stat (IS). »Men eskaleringen ses også i den offentlige debat med eksplicitte fjendeerklæringer og med den meget kontante politik, der bliver ført på området. Der sker en radikalisering på begge sider af den her frontlinje. Det ser vi både i Vestens politik og tilgang til problemet, lige som vi ser en radikalisering indad i de her miljøer,« siger Tobias Gemmerli.

»Og det giver selvfølgelig grund til bekymring,« tilføjer han.

»Danske muslimer har ladt unge i stikken«

Fatih Alev mener, at det er fint, at kommunen gør, hvad den kan med hensyn til job og uddannelse.

»Men det, jeg oplever er, at unge godt kan blive radikaliserede, selv om de er i arbejde. Det er vigtigt at supplere med andre midler.«

»Det er helt afgørende, at lærde, moderate imamer aktivt korrigerer det fejlagtige billede af islam, som radikale grupper forsyner de unge med. Danske muslimer har ikke været gode nok til at give de unge et andet billede. De har svigtet de unge mennesker,« uddyber han.

Radikaliserede unge muslimer er blevet presset ud af langt de fleste moskeer i Danmark, vurderer Fatih Alev:

»Nu er de gået under jorden, mødes i lejligheder og taler om krigen mod Vesten.«

»Derfor må flere moskeer melde sig på banen: det er deres ansvar at nuancere de radikale gruppers ensidige koncepter og fjendebilleder. Det er en samfundsopgave at engagere moskeerne i at modvirke radikalisering. Vi må skabe en modgift til den gift, der er ved at brede sig.«

Landsforræderi

Problemet med unge radikaliserede danskere, hjemvendte fra kampe i Irak og Syrien, strøg igen til tops på den politiske dagsorden efter Charlie Hebdo-massakren i sidste uge.

I Folketinget tegner der sig et flertal for at gøre det muligt at dømme danske syrienkrigere, som kæmper med IS mod den vestlige koalition. Forslaget blev først stillet af Venstre i efteråret, men i går slog justitsminister Mette Frederiksen (S) over for DR fast, at Socialdemokraterne heller ikke er afvisende:

»Hvis man rejser fra Danmark og tilslutter sig Islamisk Stat og kæmper imod danske soldater, så mener jeg, at man begår landsforræderi. Jeg vil gerne sikre mig, at juraen kommer på plads, men det er mit klare politiske signal.«

I dansk regi lyder den seneste melding fra efterretningstjenesten, at »mindst 110 personer er udrejst fra Danmark til Syrien eller Irak for at kæmpe. 16 formodes dræbt«.

Tirsdag kom det frem, at det samlede tal for udrejste til IS ligger på mellem 3.000 og 5.000 for hele EU. Den øverste chef for Europol, Rob Wainwright, vurderer over for BBC, at de tusindvis af hjemvendte personer udgør en potentiel risiko, og at efterretningstjenesterne er dårligt rustede til opgaven:

»Virkeligheden er, at sikkerhedsmyndigheder i dag ikke er i stand til fuldt at beskytte samfundet mod denne slags trusler,« siger han.

Ikke desto mindre peger den danske terrorforsker Lars Erslev Andersen på, at de franske terrorister bag attentatet på Charlie Hebdo faktisk ikke falder ind under denne kategori. Intet tyder på, at Kouachi-brødrene havde været i kamp i hverken Syrien eller Irak. Derimod besøgte de to ifølge Berlingskes oplysninger for år siden den nu afdøde Anwar al-Awlaki i Yemen. Al-Qaeda-lederen var, før han i september 2011 blev dræbt i et amerikansk droneangreb, kendt for at opfordre vestligt bosatte islamister til at begå terror.

»Derfor giver det absolut ingen mening, at fratagelse af pas og lukning af grænser i Europa skulle have forhindret det forfærdelige terrorangreb mod Charlie Hebdo og de efterfølgende gidseltagninger,« skriver Lars Erslev Andersen i en artikel på Dansk Institut for Internationale Studiers hjemmeside:

»De franske myndigheder ville givetvis kunne have forhindret både terrorangrebene i Paris og angrebet på museet i Bruxelles i maj 2014, hvis de havde haft fokus på de kendte ekstremistiske miljøer og personer i Frankrig. Alt tyder på, at Paris-angrebet var udført af såkaldte soloterrorister.«