Mens danske børn er blevet bedre til at finde vej til børneombudsmanden med deres utilfredshed, ser det ud til, at de har sværere ved at finde klageinstansen hos deres egen kommune. I Københavns Kommune har man ikke tal på hvor mange klager, der er blevet indgivet af børn, men chefkonsulent i socialforvaltningen, Helle Mamsen, vurderer ikke, at tallet er særlig højt.

»Jeg har siddet på det sociale område siden 2005, og jeg tror, jeg kan tælle på én hånd det antal klager, jeg har fået fra børn. Det er meget få,« siger hun.

Men det er uheldigt, hvis børnene ikke kan finde ud af at klage ved deres kommune, for børneombudsmanden kan ifølge loven kun behandle sager, der først har været forbi kommunen, de sociale nævn og ankenævnet. Og behovet for at få behandlet klager er der tilsyneladende. Berlingske skriver søndag, at børneombudsmanden sidste år måtte afvise 719 klager ud af 769, blandt andet fordi andre klagemuligheder ikke var udtømt.

»Noget af årsagen til ombudsmandens succes, tror jeg ligger i formidlingen. De har gjort meget ud af at formidle direkte til børn. Børnekontoret har lavet små børnevenlige tegnefilm om, hvad man kan klage over. Kommunerne kunne nok godt lære lidt af den formidlingsstrategi, så vi bliver mere kommunikerende i børnehøjde og på de medieflader, de bruger,« siger Helle Mamsen.

Hun understreger, at hendes oplevelse er, at de få børn, der klager til kommunen, bliver taget meget alvorligt.

»Hvis børnene først kommer, kan vi sagtens håndtere dem, men det er sjældent, at de kommer så langt,« siger hun.

Helle Mamsen mener, at børnene ikke altid bliver vejledt godt nok om deres rettigheder og muligheder for at klage.

»Jeg tror, vi er mere gearet til forældrene,« siger hun.

Når en ny arbejdsuge går i gang mandag, vil chefkonsulenten spørge kommunens forskellige enheder om, hvor mange børn, de oplever, kommer med klager.

Det vides ikke, hvad de mange henvendelser til børneombudsmanden sidste år dækkede over, og i hvor høj grad klagerne blev henvist til kommunerne.