København og Frederiksberg i bitter nabokrig over parkeringspladser

Københavns Kommune prøver med grønne modeller og høje parkeringstakster at holde antallet af biler i byen i ave. Det er De Konservative på Frederiksberg godt trætte af. De mener nemlig, at København skubber deres parkeringsproblem over til nabokommunen.

Manglen på parkeringspladser i København betyder, at mange vælger at parkere på Frederiksberg i stedet. Men fra næste år hæver Frederiksberg prisen for at parkere for alle andre end dem med parkeringslicens, og håbet er så, at mange vil søge tilbage mod København, når de skal finde et sted at stille bilen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl

I København koster en årlig parkeringslicens til nærområdet 720 kroner. På Frederiksberg koster den 150 kroner. På indre Frederiksberg koster det 35 kroner at parkere i et helt døgn, mens det i Københavns Kommunes røde zone i indre by koster 30 kroner i timen. Og med Metroen kan man nå fra centrum af Frederiksberg til Kongens Nytorv i København på seks minutter.

Men fidusen med at parkere i nabokommunen er snart slut.

På Frederiksberg rådhus er man nemlig så trætte af, at skulle lægge et i forvejen trængt antal p-pladser til de biler Københavns Kommune har »fordrevet«, at man nu føler sig nødsaget til at matche Københavns parkeringstakster for at lokke bilerne tilbage over kommunegrænsen.

»Bilerne er rigtig afgørende for at få hverdagen til at hænge sammen for mange mennesker, også selv om der er så få pladser. Det betyder altså, at når Københavns Kommune nedlægger pladser, fører det ikke til færre biler. Det flytter bare problemet. Hver eneste gang de har gjort det, har vi kunnet se, at en stor del af bilerne ender på Frederiksberg,« siger Simon Aggesen (K), der er rådmand for De Konservative på Frederiksberg og medlem af kommunens By- og Miljøudvalg.

De Konservative har derfor i forsommeren indgået et nyt parkeringsforlig med Radikale, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet på Frederiksberg, der skal sætte en stopper for, at hovedstaden bruger sin nabokommune som parkeringsplads.

»Vi har været nødt til at fjerne det økonomiske incitament, der hidtil har været ved at parkere på Frederiksberg. Vi har været glade for vores parkeringsordning, men det er ikke lykkedes os at råbe det røde flertal i København op. Som konsekvens af det er vi derfor nødt til at hæve parkeringstaksterne for dem, der ikke bor på Frederiksberg,« siger Simon Aggesen.

Fra første april næste år træder en stribe nye parkeringsregler derfor i kraft på Frederiksberg. Her har man blandt andet valgt at forhøje pristaksterne for at parkere, så det maksimalt kommer til at koste 75 kroner i døgnet at parkere i området uden en beboerlicens mod blot 35 kroner i dag.

»Forsimplet kan man sige, at vi gør det dyre for københavnere at parkere her, mens det bliver lettere for dem, der bor her. Frederiksberg bliver lavet om til en parkeringszone, og det vil fortsat koste 150 kroner få en beboerlicens. For folk, der kommer for at handle eller bruge vores kulturinstitutioner, vil der også fortsat være to timers gratis parkering. Men det bliver dyrere bare at bruge Frederiksberg som en parkeringsplads,« siger Simon Aggesen.

Ifølge det nye parkeringsforlig på Frederiksberg skal de penge, der tjenes på de forhøjede takster bruges til at skabe flere og bedre parkeringsforhold blandt andet med etableringen af en ny p-kælder.

»Det kan ikke være rigtigt, at vi, med de få kvadratmeter vi har, skal løse Københavns parkeringsudfordringer. Men indtil de indser, at bilerne er kommet for at blive, er vi nødt til at ændre vores p-regler. Det kan forhåbentlig få dem til at indse at den røde naive drømmeforestilling, om at hvis man bare gør det svært at parkere, ja så vælger folk nok at lade være med at købe en bil, er utopi,« siger Simon Aggesen.»Vi så gerne at mange flere vælger cykler og metroen frem for bilen, men vi skal fremme offentlig transport og cyklisme ved gulerod ikke pisk. I København bruger man pisken, når man vælger at nedlægge parkeringspladser«.

I Københavns Kommune vil man dog ikke tage ansvaret for det øgede antal parkerede biler, som Frederiksberg døjer med.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), mener nemlig ikke, at De Konservative naboer kan skyde skylden på hovedstadens bilpolitik, men at det store parkeringspres derimod skyldes det stigende antal indbyggere i Storkøbenhavn.

» Jeg kan udelukke, at det pres, Frederiksberg oplever, er et udtryk for vores parkeringspolitik. Problemet er, at Storkøbenhavn vokser, og derfor bliver de selvfølgelig også ramt af præcis den samme virkelighed, som København også har været ramt af, nemlig at der kommer flere biler,« siger Morten Kabell.

»Derfor må Frederiksberg altså nu tage de samme midler i brug som os. Og det, forstår jeg da godt, kan være svært for De Konservative på Frederiksberg at skulle stå på mål for selv. Men i virkeligheden skulle de måske bare tørre øjnene og erkende, at der er tale om fælles løsninger på fælles problemer«.

Flere steder i København er efterspørgslen på parkeringspladser så stor, at der i nogle gader på indre Østerbro, hvor problemet er størst, holder mere end 30 procent flere biler, end der officielt er pladser til. Men selv om presset på de få pladser er massivt, og beboerne efterlyser p-kældre i deres nærområde, mener Morten Kabell ikke, at parkeringshusene er en løsning.

»At gøre plads til flere biler i byen er fortidens løsning på fremtidens problemer. Vi bliver flere københavnere, og der vil ikke være plads til den trafik, det medfører, hvis det skal være i form af biltrafik. Som udgangspunkt står der derfor ikke flere parkeringspladser øverst på min dagsorden. Vi vil hellere bruge de mange milliarder, det koster, på alternative løsninger,« siger Morten Kabell.

I en kronik som Berlingske bragte i mandags foreslog Kabell og Københavns overborgmester Frank Jensen (S), at der afsættes ti milliarder kroner frem mod 2025 for at give bilisterne på tværs af Københavnsområdet alternativer til at tage bilen.

»Hvis Frederiksberg vil spille med på en grøn trafikbane, hilser jeg det meget velkommet - det ville være nyt - men det ville være dejligt,« siger Morten Kabell.