København laver en »halv Hørsholm«: Flygtningebørn skal direkte i byens folkeskoleklasser

Københavns Kommune er klar med en ny plan for modtagelse af nyankomne, der skal sikre, at børn af flygtninge i fremtiden klarer sig endnu bedre i uddannelsessystemet.

Fremover skal flere flygtningebørn direkte i folkeskolen frem for at gå i særlige modtagerklasser. Skoleeleverne på billedet her er fra Nørre Fælled Skole på Østerbro, men er fotografet i anden sammenhæng. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck

Flygtningebørn bliver i dag optaget i såkaldte modtagerklasser for flygtningebørn only, der ligger rundt på flere af byens folkeskoler.

Men det skal nu være slut.

Børne- og Ungdomsudvalget i København med borgmester Pia Allerslev (V) i spidsen har netop sat sidste punktum i et forslag til en ny såkaldt modtagermodel for børn i folkeskole og daginstitutioner i København. Med undtagelse af DF bakker alle partier op om forslaget.

Ambitionen med forslaget er, at nyankomne flygtningebørn hurtigst muligt bliver integreret i dagtilbud og skoler, og at det er det enkeltes barn faglige og sproglige progression, der bestemmer tempoet. Med andre ord vil man med den nye model fokusere mere på det enkelte barn og behandle dem mindre som en gruppe med samme behov.

Mens nogle børn er kvikke til at lære dansk, kan andre nemlig sagtens have gode sprogører og gode evner i matematik, der gør, at de kan rykke direkte på skolebænken med byens andre skolebørn eller blot opholde sig i kort tid i modtagerklassen.

Fremover skal for eksempel små syriske piger og drenge - op mod hver femte, når forslaget fuldt indfaset - direkte i ganske almindelig folkeskole vel og mærke med tilknyttet sproglig støtte.

Samtidig vil man lave mere differentierede hold i modtagerklasserne, så de, der har evnerne, hurtigere kommer i almindelig folkeskole.

Børne- og ungeborgmester Pia Allerslev mener, at det er fokus på det enkelte barn, og den systematik, man fremover vil benytte til at sikre sig, at det enkelte barn kommer i almindelig skole, så snart det er parat til det, der er afgørende.

»Selvfølgelig kan de ikke dansk fra første dag, men derfor kan de godt have andre kompetencer. På den ene side kan vi i modtagerklasser give dem hurtig og effektiv indlæring, men samtidig ved vi også især med de små børn, at jo hurtigere de kommer ud og bliver en del af et almindeligt miljø, jo hurtigere lærer de sproget. Straks de er parat til det, skal de ud og have en helt almindelig hverdag,« siger Pia Allerslev.

Hård kamp om flygtningebørns skolegang

Debatten om modtagelse af flygtningebørn i de kommunale folkeskoler har været krads det seneste år.

En topartsaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen fjernede i foråret krav til antal elever, antal timer og lærernes kvalifikationer i modtagerklasserne for at give kommunerne større frihed til at skrue modeller for modtagelse af nyankomne sammen.

Det fik efterfølgende Danmarks lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, til at kritisere parterne for at have åbnet en motorvej får besparelser på flygtningebørnenes skolegang. Især med henvisning til, at kommunerne nu kunne hæve klassekvotienten i modtagerklasserne.

»Det gavner hverken flygtningebørnene eller deres kommende danske klassekammerater, hvis flygtningebørnene ikke har fået et solidt sprogligt og fagligt grundlag til at deltage i klassefællesskabets undervisning,« skrev Danmarks Lærerforening i et høringssvar.

Men forslaget blev stemt igennem Folketinget. Og mens debatten rasede, var flere kommuner allerede begyndt at skabe nye måder at modtage flygtninge på. Især Hørsholm blev kendt for »Hørsholm-modellen«, hvor man slet og ret dropppede modtagerklasser for at integrere alle nyankomne børn direkte i den almindelige folkeskole. Men andre fastholdt den gamle model med særlige klasser med specialiserede lærere.

På et område med relativ lille evidens har diskussionen stået mellem dem, der mener, at nyankomne hurtigst lærer ved at blive kastet ud på dybt vand versus dem, der mener, at børnene skal have skabt en god bund af kompetencer, før de er parat til at hoppe på skolebænken med danske børn.

En halv Hørsholm fra Allerslev

Hørsholm blev sent på sommeren sidste år bedt af undervisningsministeriet om at redegøre for sin praksis, men fik den efterfølgende godkendt. Især fordi Hørsholm Kommune individuelt vurderer hvert enkelt barn og sikrer, at de får den nødvendige sproglige støtte.

Pia Allerslev har da også overvejet Hørsholm-modellen:

»Jeg har da kigget meget ind i Hørsholms model, fordi meget af det, de har fat i, er interessant. Men København er ikke Hørsholm, og de udfordringer, vi i øvrigt har i København, er nogle andre, end man har i Hørsholm. Det er vigtigt at sikre, at vi ikke overbelaster skolen, og at der er en tilpas balance. Mange af de skoler, som har modtagerklasser, er også skoler med højere procent af tosprogede, end man har i Hørsholm. For det er på de skoler, vi har det bedst uddannede personale til opgaven. Vi skal ikke sende for mange ud i klasser, hvor tosprogede i forvejen har nogle problemer. Vi skal ikke vælte læsset. Det her er en fornuftig mellemvej.«

Læs hele den nye modtagermodel her.

Borgmesteren forventer desuden, at den nye model kan hjælpe på den kedelige statistik om tosprogedes danskevner, som Berlingske skrev om tidligere på ugen.

»Det skal det, og det håber og tror jeg på. Og forhåbentlig kan vi bruge af de erfaringer, vi gør her, til det almindelige sprogarbejde med børn, der starter i den almindelige folkeskoleklasse.«

7.447 flygtninge eller familiesammenførte børn begyndte i skole eller daginstitution i 2015. Det er en tyvedobling siden 2009. Der går pt. 375 elever i modtagerklasse i København. I løbet af 2017 forventes det, at der kommer omtrent 120 flygtningebørn, som skal have en skoleplads i København.