Københavnerne kan godt vænne sig til varmen, for fremover vil der formentlig blive slået varmerekorder på stribe.
Mens franskmænd, portugisere og spaniere kæmper med skovbrande og evakueringer, er vi dog sluppet billigere herhjemme, hvor temperaturen onsdag sneg sig over 30 grader i København. Alligevel får heden mange danskere til at søge ly, og der er rift om skyggepladserne i København.
For generelt er byer de varmeste steder at opholde sig, når hedebølgen rammer. Den mørke asfalt og tagfladerne suger varmen til sig, mens den ringe udskiftning af luft betyder, at varmen ikke forsvinder helt igen. Det oplyste DMI tirsdag til Berlingske.
I samme ombæring kom klimaforsker Mia Holmbo Lind fra den grønne tænketank CONCITO med en opfordring:
»Det er bemærkelsesværdigt, at man fra statens side kun har fokuseret på skybrud og stormfloder. Måske er tiden inde til, at tørke og hedebølger kommer højere op på agendaen. Vi har brug for en national risikovurdering,« sagde hun til Berlingske.
Har forskeren ret i, at hedebølger ikke er højt på dagsordenen i København?
Ifølge socialdemokraten Mette Reissmann, som sidder i Miljø- og Tenikudvalget på Københavns Rådhus, er hedebølger ikke blevet diskuteret specifikt i udvalget i nyere tid, men derfor ligger det stadig som et bagtæppe, når politikerne kigger på klimasikring i byen, lyder det.
Hun mener dog, at klimakonsekvenserne ofte skal opleves, før det for alvor kommer på dagsordenen:
»For de flestes vedkommende skal man mærke det på egen krop, før man forstår det. Ligesom når vi får skybrud med vand for oven og vand for neden, så tænker alle københavnerne, at der må gøres noget, og så graver vi gaderne op for at skybrudssikre, selvom det er irriterende,« siger hun.
Flere træer og planter
I byer, hvor der er høje bygninger og færre grønne områder end i provinsen og på landet, taler man om varmeøeffekten. Det er en betegnelse for det fænomen, at overfladetemperaturen i byer ofte er mellem tre og ti grader varmere end de omkringliggende omgivelser.
En måde at gøre byen køligere på er at plante flere træer og planter, da de skaber skygge og afkøler luften.
Beplantning nævnes også i flæng af politikere på Københavns Rådhus. Mette Reissmann mener, at byen skal være mere grøn, og at der skal større fokus på grønne tage og urban gardening, siger hun og henviser til eksempler i Nordhavn og Carlsbergbyen.
Hos De Konservatives kalder Helle Bonnesen heden »en sindssyg vigtig dagsorden«, og hun er enig i, at der skal være flere træer og planter i København. Derudover er hun bekymret for, at en »fortsat fortætning« er medvirkende det lumre miljø om sommeren i byen.
Både Socialdemokratiet og De Konservative i København forudser, at der fremover vil være mere fokus på kommende hedebølger.
Også i Frederiksberg Kommune, der har ry for at være en grøn del af København, vil stigende temperaturer formentlig fylde mere, mener De Radikales Freja Fokdal.
»Vi har oplevet meget varme dage før, og jeg tror, vi kommer til at tale mere og mere om det, fordi vi alle kommer til at mærke det i højere grad. Så vi skal tage stilling til det og forsøge at forebygge heden,« lyder det.
Hun påpeger, at kommunen allerede har en del høje træer og grønne områder, hvor københavnerne kan søge ly for solen. Men der kan gøres mere:
»Hede er noget, vi skal tænke ind i vores byplanlægning. Både i forhold til at gøre byen så CO2-neutral som mulig, skabe så meget biodiversitet som muligt, men også i forhold til klimasikring,« siger hun.
Fokus på de ældre
Selvom den hede, vi nu oplever i Danmark, ikke er på niveau med de temperaturer, andre dele af verden lider under, kan den stadig være farlig for både mennesker, dyr og planter.
Hos Socialistisk Folkeparti i København er politiker Astrid Aller særligt bekymret på vegne af én befolkningsgruppe.
»Jeg får virkelig ondt i maven over sådan en hedebølge, fordi den er så voldsom for især vores ældre,« siger hun og tilføjer:
»Nødvendigheden af at sikre mod heden er enorm, men desværre overset,« siger hun.
I sommeren 2018, der var en af de mest solrige somre i Danmark hidtil, meddelte Statens Serum Institut, at der var en overdødelighed blandt danskere over 65 år. Mere konkret vurderede instituttet, at varmen havde koste 250 flere danske liv end forventet i juli måned.
Ifølge Statens Serum Institut havde hedebølgen dengang en »markant effekt« på befolkningens helbred, hvor især ældre, spædbørn og kronisk syge personer var udsatte i varmen, og instituttet opfordrede danskerne til at søge skygge, når solen var kraftigst.
Astrid Aller mener, at man i København skal passe på med kun at fokusere på at sikre byen mod store mængder regnvand:
»Skaderne af en hedebølge er mere menneskelige end økonomiske, og derfor er jeg bange for, at fokus tit ender på vandet, fordi et skybrud giver meget synlige skader på folks huse,« siger hun og tilføjer:
»Heldigvis er sikring mod hede ikke kun godt de få dage om året, hvor hedebølgen rammer. Flere træer, flere grønne områder, mere badning giver os en bedre by hele året og hjælper os, når hedebølgen rammer.«
