København indskærper magtregler

Reglerne om brug af magt mod handicappede har ikke været klare nok for nogle botilbud. Det konkluderer Københavns Kommune, efter det kom frem, at 39 borgere blev væk for forvaltningen.

Københavns Kommune vil sætte fokus på magtanvendelse overfor borgere, der f.eks. er anbragt på bostedet Møllen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brugen af magt mod handicappede københavnere skal frem i lyset. Der har ikke været stillet eksplicitte krav til den løbende indberetning af såkaldt magtanvendelse for de stærkt handicappede borgere, der er placeret i særforanstaltninger udenfor kommunen. På to år har kommunen kun modtaget tre registerede magtanvendelser på 39 handicappede i særforanstaltninger. Nu skal loven om magtanvendelser indskærpes for bostederne, skriver direktør i Socialforvaltningen Anette Laigaard.

»Socialforvaltningen stiller herudover fremadrettet større og mere specifikke krav til de private tilbud, når det er nødvendigt at have borgere i et enkeltmandsprojekt/særforanstaltning i forhold til håndtering af magtanvendelser,« står der i et svar til Socialudvalget 8. april.

Meldingen kommer efter, at Berlingske for en lille måned siden beskrev, hvordan de svært handicappede på Københavns Kommunes bosted Møllen i Kalundborg blev udsat for blandt andet ulovlig indespærring i små rum og videoovervågning. Siden har det vist sig, at i alt 39 stærkt handicappede med Anette Laigaards ord er »fløjet under radaren.« Hverken direktionen eller Socialudvalget har været informeret om borgerne, og selv om der er ført et personrettet tilsyn på borgerne, har der ikke været ført et generelt tilsyn med f.eks. økonomi og pædagogik.

Sagerne har givet anledning til, at medlemmer af både socialudvalgene på Christiansborg og Københavns Borgerrepræsentation i morgen vil udfritte de ansvarlige. Det sker, når først socialminister Karen Hækkerup (S) skal besvare spørgsmål i et samråd på Christiansborg, og senere når Københavns socialborgmester Mikkel Warming (EL) skal besvare en længere række spørgsmål i Borgerrepræsentationen.

Det er vigtigt, at man nu retter op på området, mener Jesper Dammeyer, der er ph.d. i psykologi med speciale i handicappede på Københavns Universitet.

»Der lader til, der ikke er foretaget indberetninger af magtanvendelser. I næsten alle særforanstaltninger er der tale om borgere, som har en udadrettet, problemskabende adfærd, som indbefatter brug af magt. Tre magtanvendelser på det antal borgere lugter kraftigt af, at der ikke er foretaget de lovpligtige indberetninger af magtanvendelser. Det er meget individuelt fra sag til sag, men på nogle steder kan der være flere indberetninger pr dag,« siger han og vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at man på disse steder har været helt eksceptionelt gode til ikke at bruge magt. Hvorfor er det egentlig vigtigt at registrere magtanvendelser?

»Indberetningerne bliver brugt som et pædagogisk redskab, så man kan evaluere systematisk og prøve at reducere brugen af magt. I forhold til menneskerettigheder – men også psykologisk og pædagogisk – er det ikke en hensigtsmæssig måde at arbejde på. Der er alt mulig grund til at have fokus på det,« siger han.

I et interview med Berlingske lørdag sagde Anette Laigaard om antallet af indberettede magtanvendelser:

»Tre lyder meget lavt, så der er grund til at få det undersøgt grundigt,« sagde hun.

Socialforvaltningen og direktør Anette Laigaard fik i 2007 heftig kritik for hundredevis af aldrig indberettede magtanvendelser på bostedet Tokanten.