København i hård kamp mod vandet

Der kan gå 25 år, før Danmarks hovedstad har gennemført alle sine små og i nogle tilfælde meget store skybrudsplaner. Men hverken Københavns Kommune eller skybrudseksperter tror på, at københavnerne nogensinde får evigt tørre kældre.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke, fordi hovedstaden mangler klimatilpasningsprojekter. Faktisk har man over 300 af dem – små og store visioner, der efter planen skal lede de enorme vandmængder fra skybrud bort fra veje og pladser og hen til store bassiner, grønne arealer eller ned i store rør og ud i havet.

Men praktisk taget ingen af dem er gennemført endnu, skriver Berlingske.

»Det er en meget lang og kompliceret proces, så borgerne må desværre væbne sig med tålmodighed. Der kommer til at gå 15-20-25 år, før vores klimatilpasningsplan er gennemført,« forklarer Lykke Leonardsen, der er enhedschef i Byens Udvikling under Københavns Kommune.

Som eksempel nævner hun det under voldsomme skybrud evigt tilbagevendende problem med kraftige oversvømmelser ud for Ryparken Station på Lyngbyvejen – en af hovedstadens absolut største færdselsårer.

Ifølge Lykke Leonardsen kan der udmærket gå ti år, før der her er etableret en permanent løsning, formentlig først og fremmest i form af en meget stor vandtunnel, der skal kunne lede overløbsvand fra blandet andet Emdrup Sø under motorvejen og Ryparken til Svanemøllebugten. Alene den tunnel vil få en anlægsudgift på op mod en halv milliard kroner – hvis der kan skabes politisk opbakning for den i borgerrepræsentationen.

Det er ubegribelige mængder vand, der skal håndteres af en storbys vandsystemer under et skybrud. Under gigantskyllen 2. juli 2011 faldt der i gennemsnit cirka 100 millimeter vand over et 200 kvadratkilometer stort område af hovedstaden. Det er 20 milliarder liter vand, svarende til vandmængden i 8.000 olympisk dimensionerede swimmingpools med en dybde på to meter.

At forhindre asfalterede og flisebelagte arealer i lave byområder i at blive oversvømmet er af samme årsag en udfordring uden lige. Ja, næsten en umulighed.

Tag for eksempel Vodroffsvej på Frederiksberg. Det er en trafikåre, der ligger så lavt, at regnvand fra det centrale Frederiksberg naturligt finder vej ned mod den ret lange gade. Samtidig ligger gadeniveauet typisk under vandspejlet i Søerne i København og tilmed under niveau med Ladegårdsåen, der løber under Åboulevarden. Hvorfor Vodroffsvej typisk bliver oversvømmet under skybrud.

En oplagt og relativt billig løsning kan være at sænke vandstanden i Skt. Jørgens Sø nær Vodroffsvej med cirka 3,5 meter. Dermed vil vandspejlet komme til at ligge betydeligt under de lavestliggende omliggende gader, og søen vil kunne modtage omkring 40.000 kubikmeter overløbsvand fra skybrud, der via rør kan ledes fra blandt andet Vodroffsvej og ned i søen.

Det vil yderligere kræve, at Vodroffsvej ændres til en såkaldt skybruds- eller kanalgade. Det vil sige en vej, der kan fungere som midlertidig regnvandsflod – eksempelvis med ekstra høje kantsten og et svagt fald ind mod vejmidten. For enden af vejens fald vil vandet styrte ned gennem store riste til de før nævnte rør.

»Skt. Jørgens Sø er en af de helt store skybrudsplaner i hovedstaden. Men søen er fredet, så projektet vil kræve godkendelse af fredningsmyndighederne,« understreger Lykke Leonardsen.

Der er også planer om en lignende løsning i Enghaveparken på Vesterbro. Her er det tanken at sænke terrænet, så parken kan fungere som midlertidigt regnvandsbassin med en volumen på 26.000 kubikmeter.

Dertil kommer, at adskillige gader, foruden Vodroffsvej, kan blive omlagt til skybrudsgader, herunder Istedgade og dele af Jagtvej og Tagensvej.

I et enkelt kvarter i København er man dog kommet ganske langt med konkrete løsninger, der i nogen grad vil sikre byområdet mod fremtidens forventeligt endnu kraftigere skybrud. Det er Skt. Kjelds Kvarter på det nordlige Østerbro.

I midten af november ventes kommunen at kunne indvie Tåsinge Plads i kvarteret som Københavns første klimatilpassede byrum. Her er man for en anlægspris på 16 millioner kroner i fuld gang med at skabe en mindre regnvandspark, hvor regnvand fra omliggende gader og hustage dels kan sive naturligt ned, og dels – under skybrud <saxo:ch value="226 128 147"/> oversvømme den lavestliggende såkaldte regnskov i miniparken.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), ønsker kvarteret, der skal fungere som en form for udstillingssted for klimatilpasning, tilført yderligere 45 millioner kroner til formålet.

Ifølge kommunens beregninger skal der imidlertid investeres seks-syv milliarder kroner i de nærmeste årtier for at gennemføre den overordnede klimatilpasningsplan for hovedstaden.

Men selv når den store dag oprinder, vil det på ingen måde være nogen garanti for, at københavnerne undgår vand i kældrene.

»I en storby som København vil der være rigtig dårlig økonomi i at sikre borgernes kældre mod oversvømmelse. Kældrene vil i vidt omfang fortsat være borgernes eget problem,« fastslår professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU Karsten Arnbjerg-Nielsen, som understreger, at kælderejere selv kan gøre mange tiltag som at installere højvandslukkere og undlade at placere værdigenstande direkte på kældergulvet.

Lykke Leonardsen giver ham i princippet ret og siger:

»Vi vil aldrig kunne garantere for, at folk ikke får vand i kældrene. Københavnere må vænne sig til, at det bliver vådere i fremtiden.«

Samtidig advarer Karsten Arnbjerg-Nielsen danskere mod at tro, at der eksisterer hurtige løsninger på skybrudsproblematikken.

»Der findes ikke noget quickfix. Dertil kommer, at politikere er oppe imod alle mulige andre interesser og krav om, hvad kommunekassen skal bruges til. Så det at lave en klimatilpasningsplan er ikke det samme som, at den bliver gennemført,« siger han.