København får international særpris for liv mellem husene

København får en international særpris for evnen til at skabe interessante rum i byen. Faaborg-Midtfyn Kommunes offentlige havnebad var med i opløbet.

Den strålende orange broforbindelse »Cykelslangen«, der kun er for cyklister og gående, har været med til at give København en europæiske arkitekturpris. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

København har netop vundet den internationalt anerkendte arkitekturpris Den Europæiske Pris for Offentlige Byrum, fordi byen fokuserer på og formår at skabe brugbare og nytænkende byrum.

Prisen er en særpris, for det er første gang nogensinde i den eksisterende pris’ 16 år lange levetid, at en hel by hædres og ikke kun specifikke byrum.

Forklaringen på det er, at tre af de samlet set 25 finalistprojekter er beliggende i København. Den 190 meter lange »Cykelslangen«, Danmarks travleste trafikknudepunkt Ny Nørreport Station og byens første klimatilpassede byrum, Tåsinge Plads.

Det fik juryen til at interessere sig for hovedstaden og opdage, at København har en politisk vision for byliv og nytænkende byrum.

Den målsætning i kombination med de tre københavnske finalister fik prisgiverne til at belønne hele København og kalde byen en »rollemodel« med projekter, som »viser stor vilje til at fremme en behagelig tilstedeværelse af mennesker i byen«.

»Juryen har besluttet at oprette en særlig kategori for at anerkende de tiltag, som er indført og støttet af Københavns Kommune. Håbet med prisen er at gøre opmærksom på Københavns beslutsomhed og vedholdenhed i forsøget på at generobre det offentlige rum fra private køretøjer, så det kan blive brugt af fodgængere og cyklister,« står der i den skriftlige begrundelse for Københavns pris.

De 25 finalister er fundet blandt 276 nominerede byprojekter fra hele Europa.

Borgmester: Ingen sovepude

Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) er rejst til Barcelona for at modtage prisen, og han er stolt af det internationale skulderklap. Men samtidig slår han fast, at det aldrig må »blive en sovepude«.

»Selv om andre byer i disse år tager ved lære af København, skal vi selv blive ved med at udvikle byen, sætte os nye mål og være åbne for, at vi også kan lære meget af byer rundt om i verden. De kommende år skal vi blandt andet fokusere på at skabe en grønnere by, i takt med at vi sikrer byen mod de stigende mængder regnvand og årlige skybrud, ligesom vi skal have større mod til at tænke i skæve løsninger, der giver byen kant og de enkelte bydele særkende og egen identitet,« skriver Morten Kabell i en pressemeddelelse.

Formand Jakob Lange fra Foreningen Hovedstadens Forskønnelse er positiv over, at København får endnu en pris i rækken af priser.

»Det kan man da kun være glad for, ligesom vi er glade for byen og ikke mindst byrummene. Med tiden har man heldigvis fundet ud af, at ét er husene, noget andet er livet mellem husene. Det er mindst lige så vigtigt, for det nytter ikke noget at have pæne huse med ørkener imellem,« siger han.

Jakob Lange fremhæver Københavns små torve, der er opstået rundt omkring i byen, som eksempler på byrum, man har lyst til at opholde sig i.

»Jeg bor på Østerbro, og at komme ned på Café Bopa på Bopa Plads er sgu rart. Det er et dejligt lille hjørne, og så er der jo Sønder Boulevard, som også er blevet et fantastisk byrum med masser af liv mellem indskrænkede kørebaner, mens det i gamle dage var en forfærdelig vej,« siger Jakob Lange.

Foruden de tre københavnske projekter var endnu et dansk byrum blandt de 25 finalister, nemlig Faaborg-Midtfyn Kommunes offentlige Havnebad.

»Vi er rigtigt glade for at være finalister, ikke mindst fordi vi er det eneste danske projekt uden for hovedstaden, som er det. Vores havnebad er blevet en kæmpestor succes og et rigtigt fint aktiv for vores by, for det har skabt et nyt byrum, hvor byens borgere samles,« siger Faaborg-Midtfyns borgmester, Christian Thygesen (V), til Berlingske.