København er vild med bycyklerne

Efter en lidt sløv start er antallet af ture på bycyklerne eksploderet over sommeren

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavnernes foretrukne transportmiddel er cyklen, og hvis du ikke har din egen cykel, kan du låne en af os alle sammen. En bycykel. I omegnen af 40 millioner skattekroner fordelt over 8 år har Københavns Kommune postet i bycykel-projektet, og flåden af de hvide bycykler er oppe på 1.860 styk. Og de er populære som aldrig før.

I 2016 har bycyklerne indtil nu kørt over 440.000 ture fra ladestation til ladestation, og over 200.000 af de ture er foregået i Juli og August. Til sammenligning blev der kørt omkring 150.000 i hele 2015.

“Det er en virkelig positiv udvikling, der betyder, at vi har ramt noget rigtigt. De politikere, der besluttede, at det skulle være denne model, har været visionære,” siger Tina Füssel, der er  Administrerende direktør i By- og Pendlercykel Fonden, der administrerer bycyklerne.

Og hos Københavns Kommune er man også godt tilfredse med bycyklerne.

“Cyklerne har virkeligt ramt noget rigtigt, og det er vi selvfølgelig glade for,” siger Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune Morten Kabell fra Enhedslisten.

Alene i år har bycyklerne kørt mere end 2 mio. km sammenlagt – 2.077.877 km for at være helt nøjagtig.

God blanding af københavnere og turister

Målet med bycyklerne var ifølge Teknik- og Miljøborgmester at ramme tre målgrupper: Pendlerne, københavnerne og turisterne. Og ifølge nye tal fra By- og Pendlercykel Fonden er fordelingen mellem danske og udenlandske brugere. at 60 pct. danske brugere, og 40 pct. er udenlandske brugere.

“Det tyder jo klart på, at turisterne har taget cyklerne til sig, og det er virkeligt positivt. Men man kan sige, at ideelt set var hver gruppe jo repræsenteret med en tredjedel hver, så jeg ved ikke, om det også er et udtryk for, at vi har for få københavnere eller pendlere, der bruger cyklerne,” siger Morten Kabell.

Fordelingen mellem danske og udenlandske brugere stemmer ret præcist overens med dem, der bruger cyklerne med abonnement eller med den betal for det, du kører ordning, der også er. 58 pct. af brugerne i 2016 har været brugere, der har abonnement.

Og særligt når der større arrangementer i København, er bycyklen eftertragtet:

“Vi kunne se, at da Beyonce spillede i Parken, og da der var Copenhagen Pride, var der virkeligt gang i bycyklerne,” siger Tina Füssel.