København blandt verdens ti dyreste byer

København har nogle af verdens højeste leveomkostninger målt på et bredt antal parametre. Colourbox Fold sammen
Læs mere

Hvis københavnerne synes, at de har svært ved at få pengene til at række, er det formentlig ikke helt skævt.

I hvert fald har magasinet The Economist endnu engang placeret København på top-10-listen over de dyreste storbyer i verden at bo i.

København ligger på en delt niendeplads sammen med New York og er i Europa kun overgået af Zürich, Genève og Paris.

En lille trøst er det dog, at København er faldet en plads i forhold til sidste års opgørelse, hvor hovedstaden lå nummer otte.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i priserne på 400 forskellige varer og ydelser, herunder fødevarer, tøj, husleje og transport.