Knap halvdelen af voldtægtsagerne ender hos politiet: »Kvinder er blevet bevidste om, at der kun meget sjældent falder dom«

Færre voldtægtsofre vælger at anmelde voldtægten til politet, fortæller Center for Seksuelle Overgreb. Her mener man, at det hænger sammen med bevidstheden omkring, at det er svært at vinde en voldtægtssag. Det Kriminalpræventive Råd forklarer udviklingen med, at mange kender den formodede gerningsmand, hvilket gør det svært at anmelde.

Færre voldtægtsofre anmelder forbrydelsen til politiet. På billedet ses en demonstration imod uretfærdig behandling af voldtægtsofre i retssystemet i forbindelse med Herfølge-sagen. Demonstrationen fandt sted tilbage i 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Udviklingen går den gale vej. Trods stort fokus på seksuelle krænkelser, blandt andet i form af #MeToo-bevægelsen, er der færre voldtægtsofre, der vælger at anmelde forbrydelsen til politiet.

Center for Seksuelle Overgreb i København har opgjort tallene. For ti år siden lå anmeldelsesprocenten jævnt på 70 procent af de voldtægtssager, centret er bekendt med. Siden 2010 er andelen af voldtægtsofre, der går til politiet, faldet år for år. I første halvår af 2019 lå andelen således på 56 procent.

»Mange er blevet bevidste om, at der kun meget sjældent falder dom i voldtægtssager. Og når sagen falder til jorden, står man dér – med en omgangskreds, hvor alle kender til voldtægten, men hvor ingen er blevet dømt,« siger Charlotte Ejsing, afdelingssygeplejerske på Center for Seksuelle Overgreb.

Svært at anmelde sin kæreste

Den faldende andel af politianmeldelser med hensyn til voldtægt overrasker Ingrid Soldal Eriksen, der er analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd, for rådets tal viser, at flere anmelder voldtægt end tidligere – 1.079 anmeldte en voldtægt i 2018, mens der to år tidligere »kun« var 791 anmeldelser. En del af forklaringen på den store stigning kan dog være, at politiet i 2015 ændrede registreringspraksis.

Det Kriminalpræventive Råds undersøgelser viser, at der er hvert år er mellem 4.000 og 6.000 ofre for voldtægt. Der er dog et stort mørketal forbundet med voldtægt, der gør det svært at fastslå præcis, hvor mange der årligt bliver voldtaget. Derfor kender vi heller ikke det landsdækkende tal for, hvor mange voldtægtsofre der anmelder forbrydelsen, men Ingrid Soldal Eriksen oplyser, at dette i hvert fald ikke er mange.

»Vi ved, at der er en lav anmeldelsesgrad inden for voldtægt. Og vi ved, at tilbøjeligheden til at anmelde overgrebet falder, jo tættere en relation, man har til gerningsmanden,« siger Ingrid Soldal Eriksen og fortæller, at de fleste ofre kender gerningsmanden, hvilket kan gøre det svært at informere politiet:

»Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor anmeldelsesprocenten falder – fordi mange bliver voldtaget af én, de kender, og man derfor ikke har lyst til at anmelde det,« siger hun.

Nemmere at tale om

Samtidig med denne udvikling oplever Center for Seksuelle Overgreb, at der generelt er flere voldtægtsofre, der henvender sig, og at flere har været udsat for drugrape.

Centret oplyser, at flere henvender sig, fordi de er blevet voldtaget, men at de mange henvendelser ikke er lig med anmeldelser til politiet.

»I dag er det knapt så tabubelagt, at man fortæller, at man har været udsat for et overgreb. Det – tror jeg – kommer i kølvandet af #MeToo-bevægelsen og andre større kampagner, der har kørt den seneste tid,« siger hun.

Livet skal ikke gå i stå

Selv om flere henvender sig, har det ikke fået flere til at kontakte politiet. Ofrene er ifølge Charlotte Ejsing bange for, at ingen vil tro på deres historie, hvis ikke der falder dom. Derfor vælger de ikke at anmelde, mener afdelingssygeplejersken.

»Kvinderne, vi møder på centret, har en opfattelse af, at der i det brede samfundsbillede hersker den holdning, at såfremt der ikke falder dom, er gerningsmanden uskyldig. Men det betyder jo ikke, at der ikke er sket noget, som har været krænkende,« siger hun.

Mange kvinder vælger i stedet at kontakte Center for Seksuelle Overgreb, hvor de kan få psykologhjælp og blive testet for kønssygdomme uden, at andre bliver involveret i sagen.

Flere vil hellere bruge tiden efter voldtægten på at få hjælp til at komme videre, i stedet for at bruge kræfter på en anmeldelse, der i sidste ende alligevel ikke får konsekvenser for gerningsmanden.

»De patienter, vi møder, har en stor bevidsthed i forhold til, at sådanne sager ofte trækker ud et år til halvandet. Ens liv går fuldstændig i stå, og der bliver rippet op i såret, hver gang man skal til en ny afhøring eller skal i retten,« fortæller Charlotte Ejsing.

Tilværelsen kommer til at handle om voldtægten, hvilket gør det svært at komme videre med liv. Og hvis sagen i sidste ende ikke fører til en dom, kan det føles som om, man har spildt den tid, man i stedet kunne have brugt på at få hjælp til at komme videre.