Knap halvdelen af danske børn kan ikke nævne en eneste menneskerettighed – kan du? Tag quizzen her

Danske børn og unges kendskab til de menneskerettigheder, der sikrer basale behov, halter i den danske folkeskole. Hver anden kan ikke nævne en eneste menneskerettighed, og hver femte kender slet ikke til dem. Men hvad ved du om menneskerettighederne?

tew
Børnekonventionen kan fejre sit 30-års jubilæum i år, men det er ikke meget, danske børn og unge kender til menneskerettighederne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Du må ikke udsættes for tortur, du har ret til at ytre dig, og du har ret til en nationalitet. Det er nogle af de menneskerettigheder, som FN formulerede i 1948, efter at Europa havde stået i flammer under Anden Verdenskrig.

Men det er rettigheder, som knap halvdelen (44 pct.) af de danske børn ikke kan nævne, når de bliver spurgt, hvilke menneskerettigheder de kan komme i tanke om.

De rettigheder, som ellers beskytter dem mod overgreb af den ene eller anden art, synes glemte, og hver femte kender ikke engang til dem. Det viser en undersøgelse med over tusind danske skoleelever fra 6. til 10. klasse, som UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder offentliggør i dag.

Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF

»Det handler om dannelse af vores fremtidige voksne og beskyttelse af vores børn. Det handler om at sørge for, at de er helt klar over, at rettigheder i et samfund er vigtige.«


Det betyder, at mange børn ikke kender deres basale rettigheder, og det er et åbenlyst problem, mener generalsekretær i UNICEF Karen Hækkerup.

»Hvis man ikke ved, hvilken beskyttelse man har, og hvilke krav man kan stille til andre, så ved man ikke, hvornår ens egne rettigheder bliver krænket,« siger hun og understreger, hvorfor hun mener, at det er vigtigt, at danske børn i fremtiden får kendskab til menneskerettighederne.

»Det handler om dannelse af vores fremtidige voksne og beskyttelse af vores børn. Det handler om at sørge for, at de er helt klar over, at rettigheder i et samfund er vigtige,« siger hun.

Næsten halvdelen (45 pct.) af de danske skoleelever ved heller ikke, hvad Børnekonventionen er, og det er væsentligt flere end sidste år. Karen Hækkerup håber derfor, at der bliver sat et større fokus på undervisningen i landets folkeskoler, og at rettigheder kommer på skoleskemaet langt tidligere end nu, men afviser, at skolen bærer det fulde ansvar, da forældrene også spiller en rolle. Hun mener ikke, at man bør se på årsagen til problemet, men kigge fremad.

»Skolen er del af løsningen. Jeg synes ikke, man kan sige, at den har en andel i problemet, men det kunne være et godt sted at starte, hvis man vil ændre den udvikling, vi ser nu,« siger hun.

Når du siger, at skolen er en del af løsningen, har den så ikke også været en del af problemet?

»Jeg tror, at mange skoler underviser om børns rettigheder, men når vi spørger børnene, så kan de ikke udpege, hvilke rettigheder de har. Det er der bare ingen vej uden om,« siger hun.

Test dig selv her:

Folkeskolens formål

I folkeskolens formålsparagraf 3 står der, at eleverne skal trænes i deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det hæfter Cecilia Decara sig ved. Hun er chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder. Derfor bærer skolen et ansvar for elevernes viden om menneskerettigheder, mener hun.

»Menneskerettighederne står klart i folkeskolens formålsparagraf, men når man går ind og spørger børn og unge, så er det altså kun under halvdelen, som kan nævne en eneste menneskerettighed. Det er to ting, der ikke stemmer overens,« siger hun.

Cecilia Decara, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

»Forældrene spiller også en rolle, men det er ikke nødvendigvis sådan i alle hjem, at man taler om børns rettigheder og vilkår ved middagsbordet. «


Det fremgår af undersøgelsen, at børnene først i 9. klasse begynder at få større viden om deres rettigheder, hvilket Cecilia Decara mener giver grund til bekymring.

»Vi kan se på procentdelen, at de er bedst til at kende deres rettigheder i de større klasser. Men når det står så centralt i formålsparagraffen for folkeskolen, så undrer det en, at så få kan komme i tanke om én menneskerettighed, når vi spørger dem,« siger hun.

Selv om folkeskolen er en af de bærende institutioner, når det kommer til elevernes læring, så kan elevernes baggrund også have en mindre betydning.

»Forældrene spiller også en rolle, men det er ikke nødvendigvis sådan i alle hjem, at man taler om børns rettigheder og vilkår ved middagsbordet. Den vigtigste dannelsesinstitution i Danmark er folkeskolen,« siger hun og påpeger:

»Vi nyder vores rettigheder, fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen. Hvis vi giver køb på dem, og befolkningen ikke forstår vigtigheden af dem, så er det alvorligt. Vi har ingen menneskerettigheder uden opbakning til dem.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.