Knald eller fald for EUs våben-embargo

EU-landenes strid om bevæbning af de syriske oprørere er en landmine under stats- og regeringschefernes topmøde i dag. Men minen detoneres formentlig først på mandag, når udenrigsministrene samles.

De syriske oprørere kæmper stadig indædt mod den syriske hær i byen Aleppo. Ifølge menneske-?rettighedsorganisation Syrian Observatory for Human Rights er flere end 80.000 mennesker blevet dræbt under den indtil videre to år lange konflikt. Konflikten har den seneste tid også bredt sig til nabolandene, og flere EU-lande presser på for at få lov til at forsyne oprørerne med våben. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KØBENHAVN/BRUXELLES: Mens blodet fortsætter med at flyde på den syriske slagmark og tabet af menneskeliv nu ifølge FN har rundet 80.000, er en handlingslammet omverden stadig i dyb vildrede.

Det gælder også de 27 EU-lande, der kan konstatere, at de sanktioner, som EU vedtog over for det syriske regime på et tidligt tidspunkt i den nu over to år lange konflikt, ikke – som det ellers var forventet – har knækket præsident Bashar al-Assad.

Derfor har Frankrig og Storbritannien gennem flere måneder presset på for at få ophævet eller justeret EUs våbenembargo over for Syrien, så EU-landene kan begynde at forsyne de syriske oprørere med våben

Bortset fra en vis støtte fra Tjekkiet er det fransk-britiske pres dog blevet afvist af alle andre lande i unionen, herunder ikke mindst Danmark.

»Vi ønsker ikke, at det samlede sanktionsregime skal falde, men jeg minder om, at det kræver en enstemmig beslutning at forlænge det eksisterende regime. Hvis der ikke kan opnås enighed, så udløber sanktionerne 1. juni,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går på et møde i Europaudvalget på Christiansborg, hvor hun fremlagde sine forventninger til EU-topmødet i dag.

Her vil Storbritanniens premierminister, David Cameron, ifølge centrale diplomater i Det Europæiske Råd sætte Syrien på dagsordenen, når drøftelsen af hovedemnerne skattesnyd og energi er overstået. Syrien-diskussionen bliver rejst uden for dagsordenen, og der er ikke lagt op til endelige beslutninger. De kommer tidligst på mandag, når udenrigsministrene skal diskutere sagen.

I strid med EUs kodeks

Ifølge briterne og franskmændene er det uholdbart, at de ikke kan hjælpe Syriens såkaldt moderate oprørere med våben, eftersom både de islamisk yderliggående rebeller og det syriske regime får våben udefra.

. Det dilemma anfægtes for så vidt ikke af de andre EU-lande, men de råber alligevel vagt i gevær. Af følgende grunde:.Våbnene risikerer at havne i hænderne på de forkerte..EUs kritik af blandt andre Ruslands og Irans våbenstøtte til regimet i Damaskus vil falde til jorden, hvis EU selv begynder at hælde våben ind på slagmarken.. Flere våben vil modarbejde en forhandlet løsning på konflikten.

Dertil kommer et par argumenter, som man blandt andet fra dansk side er begyndt at køre i stilling – vel at mærke den danske regering, da både Venstre og de Konservative gerne vil støtte Syriens oprørere med våben:

.Våbenforsyninger til en væbnet konflikt som den i Syrien vil stride imod EUs eget kodeks for eksport af militært isenkram..EU-våben til oprørerne vil kunne underminere USAs og Ruslands aktuelle forsøg på at stable en fredskonference på benene i juni.

Det sidstnævnte argument forsøgte den britiske udenrigsminister, William Hague, dog så sent som mandag at skyde ned. Ifølge Hague kan en våbenstøtte til oprørerne være med til at presse det syriske regime til forhandlingsbordet.

»Storbritannien og Frankrig er fuldstændig overbevist om, at ændringer af våbenembargoen ikke er adskilt fra den diplomatiske indsats, men afgørende for den,« sagde den britiske udenrigsminister.

Han sagde til gengæld ikke noget om, hvorvidt oprørerne vil blive motiveret til forhandlinger, hvis der pludselig åbnes for EU-forsyninger af våben. Og dertil kommer en anden ubekendt i ligningen – nemlig USA.

Præsident Obama har hidtil – i hvert fald udadtil – afvist, at USA vil sende våben til Syrien. Netop af frygt for, at de ender hos de militante islamister.

Kompromis kan vinde tid

Ifølge EU-kilder tæt på våbenstriden kan et kompromis i ellevte time ikke udelukkes: Altså en studehandel, hvor EUs våbenembargo lempes, så de EU-lande, der ønsker det, alligevel kan forsyne oprørerne med en eller anden form for let militær udrustning.

I hvert fald er det vurderingen fra centrale kilder, at briterne skal have en eller anden indrømmelse med hjem til London. Ellers afliver de EUs våbenembargo, hvad det så end kommer til at betyde.

»Hvad er målet? Hvad ønskes der eksporteret til Syrien? Det er en meget svær diskussion med mange vanskelige spørgsmål,« som centrale kilder i EU-institutionerne understreger.

Kilderne mener, at Storbritanniens behov for taletid i Syrien-spørgsmålet på EU-topmødet bunder i »et behov for at positionere sig«, mens diplomater i NATO over for Berlingske understreger, at de ser forhandlingerne mellem Rusland og USA som langt væsentligere for en mulig fred i Syrien end eventuelle europæiske våbenleverancer.

NATO-kilderne bekræfter, at det er svært at skelne »gode rebeller« fra »onde rebeller«, og de deler andre af de skeptiske EU-landes bekymringer. Samtidig er man i NATO spændt på, hvad Frankrig og Storbritannien rent faktisk vil gøre, hvis EU-embargoen falder bort og muligheden for at eksportere dermed opstår.

»Konflikten bliver jo ikke løst med våben. Våbeneksport fra EU vil næppe repræsentere et militært tippepunkt for de moderate oprørere. Eller rettere: EUs eksport af våben skal være så massiv, at det vil være tæt på det urealistiske, for at det for alvor vil afgøre tingene,« lyder det fra en NATO-kilde.