Klokken ti går det løs: Kæmpesællert får comeback

Sommerrejsepasset, der skal sætte gang i den danske turisme, er atter sat til salg.

Det bliver igen muligt at rejse billigt med tog denne sommer. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sommerrejsepasset, der blev udsolgt på bare tre dage sidste år, har været sat til salg på DSBs hjemmeside siden klokken 10:00.

I løbet af formiddagen har der været ventetid op til cirka 40 minutter for at kunne købe passet. Ved 11-tiden var køen på hjemmesiden oppe på 8.000 personer. Men det skifter hele tiden.

Der har været stor interesse, lyder det da også fra DSB, der tirsdag klokken 12.00 havde solgt flere end 10.000 styk.

»Der er jo en overvældende interesse for rejsepas i år, og den er større end sidste år,« siger Charlotte Saltoft Kjærulff, der er chef for customer experience management hos DSB.

Rejsepasset giver adgang til den kollektive trafik i hele landet i otte dage.

Sommerrejsepasset blev udbudt første gang sidste år og indgik i den sommerpakke, Folketinget vedtog for at sætte gang i økonomien efter den første coronanedlukning.

Dengang blev de 50.000 rejsepas revet væk på tre dage i juni, og i år bliver 100.000 rejsepas sat til salg til 399 kroner stykket.

Rejsepasset for 2021 er en del af den sommer- og erhvervspakke på 1,6 milliarder kroner, som et politisk flertal vedtog 4. juni. Ud over billig transport med tog blev man også enig om gratis færger til danske øer hen over sommeren.