Kloge børn mangler hjælp

Trods større fokus på højt begavede børns trivsel, mangler der fortsat tilbud til dem, lyder det fra forening og ekspert.

Søren Ørskov fra Ringkøbing Gymnasium bliver student med et snit på 12, 6. Han har fået 12 i alt undtagen i idræt, hvor han fik et 10-tal. Den netop overståede eksamen var i dansk, hvor han var oppe i et værk af Helle Helle. Præstationen gav naturligvis 12. Søren Ørskov fejrer sin dag med forældrene Merete og Anders samt farmor Anny Ørskov. Vennerne Anna Oehlenschlæger, Thea Skarregaard og Mikkel Skov Sørensen ønsker tillykke. Foto: Astrid Dalum Fold sammen
Læs mere
Foto: ASTRID DALUM

Hvis et barn i 2. klasse læser Harry Potter på engelsk, mens klassekammeraterne stadig er i gang med læs-let-bøgerne, kan der være brug for en særlig indsats for at holde motivationen oppe.

Men på trods af flere års fokus på at håndtere og udfordre de allermest begavede børner folkeskolen stadig ikke god nok til at håndtere dem. Det er meldingen fra foreningen »Gifted Children«, der arbejder for at fremme højtbegavede børns trivsel.

Berlingske kan i dag fortælle, hvordan Søren Ørskov næsten blev smidt ud af skolen, fordi han ikke blev hjulpet og udfordret i tide. Et ophold på en spansk skole blev et vendepunkt, og i går blev han student med et gennemsnit på 12,6. Historien er ikke en enlig svale ifølgepsykolog Ole Kyed, som har skrevet flere bøger om særligt intelligente børns udfordringer. Der er i mange kommuner indført tiltag såsom sommerskoler og særlige forløb. Men der er fortsat lang vej igen, hvis børnene skal få det optimale ud af deres evner og ikke mindst blive en del af fællesskabet, siger psykologen:

»Indsatsen beror i dag på rene tilfældigheder og drives primært af ildsjæle, der gør en stor indsats. Men er der ikke fra centralt hold lavet en samlet løsning. Derfor mener jeg ikke, at folkeskolen er god nok til at håndtere gruppen af højt begavede børn,« lyder det fra talsmand Peter Grubert.

Foreningen har 4.000 medlemmer, som tæller højtbegavede børn og deres forældre. Og ifølge Peter Grubert er der trodsøget fokus fortsat store udfordringer:

»Der er ikke længere en opfattelse af, at det er en dans på roser at være højt begavet. Men vi kan bare se, at der stadig er mange børn, som mistrives så meget, at det påvirker deres uddannelsesmuligheder senere hen i livet.«

Der er fortsat langt igen

»Der mangler simpelthen regulær efteruddannelse af lærerne og undervisningsmateriale, der er målrettet denne børnegruppe på alle uddannelsestrin. Og der er ikke tilstrækkelig viden og indsigt omkring de højt begavede børn.«

Der kom fokus på gruppen af særligt begavede børn i folkeskolen i begyndelsen af 00erne,da et mindre forskningsprojekt med Ole Kyed som medforfatter konkluderede, at godt en tredjedel af de højtbegavedemistrivses i løbet af deres skoletid.

»Men det er, som om det ikke i tilstrækkelig grad er blevet fulgt op med konkrete tiltag,« siger Ole Kyed.

I Skolelederforeningen anerkender formand Claus Hjortdal, at der er rum til forbedring. Men der findes ikke én klappeklar pakke, som kan tilbydes de særligt begavede børn, siger han:

»Vi står med nogle anderledes udfordringer, når vi har med meget højt begavede børn at gøre. Men vi kan ikke bare pakke børnene ned i nogle bestemte kasser. Der skal tages udgangspunkt i det enkelte barn. Jeg tror dog godt, at vi kan lære noget af de steder, hvor indsatsen lykkes,« siger Claus Hjortdal, som forklarer, at udfordringerne handler om andet end det faglige niveau:

»Vi burde kunne håndtere, at de får nogle særlige faglige opgaver, men at få dem til at føle sig som en del af fællesskabet giver nogle særlige udfordringer – det er noget, vi skal arbejde med.«