Kloge børn forener sig

Knap 1.000 børn er i dag medlem af en forening for de fem procent mest intelligente børn.

Pia Ryding og sønnerne – Peter på syv år og Marcus på 13 år – glæder sig til her i sommerferien at skifte adressen i Lyngby ud med et højskoleophold i det østjyske. Fold sammen
Læs mere

Højt begavede børn og deres forældre vil ikke længere finde sig i manglende tilbud og udfordringer i skolen. Foreningen Gifted Children har i løbet af det seneste år oplevet en medlemsfremgang på 30 pct. Børn helt ned til to-tre-årsalderen bliver medlemmer af foreningen for de fem pct. mest intelligente børn.

»I starten oplevede vi mange familier, som henvendte sig af nød. Det typiske var, at barnet havde oplevet en »skole­katastrofe« og havde haft det forfærdeligt. Det ser vi også i dag, men spredningen er blevet større, og vi ser ikke kun familier, der har haft det svært,« forklarer Pia Ryding, der er presse­koordinator i Gifted Children.

Læs også: En uge hvor ens barn føler sig helt almindeligt

Forældre til børn helt ned i toårsalderen henvender sig således til foreningen, fordi de bliver opmærksomme på, at deres barn skiller sig ud. I andre tilfælde er det teenagere, der selv har opdaget foreningen på internettet og siger til deres forældre, at de gerne vil meldes ind.

Målrettet talentpleje

Den øgede og bredere interesse for en forening som Gifted Children, kan hænge sammen med, at det i de senere år i stigende grad er blevet acceptabelt at tilgodese de højt begavede børn og unge.

Siden 2005 har Under­visningsministeriet arbejdet målrettet med talentpleje, hvilket bl.a. resulterede i indvielsen af et Science Center ved Sorø Akademi sidste sommer. Desuden skal en arbejds­gruppe i slutningen af i år komme med udspil til en ny samlet strategi for talentpleje i de danske skoler.

Og der er hårdt brug for opgøret med janteloven, lyder det fra Pia Ryding.

»Janteloven er meget hård ved disse børn og deres forældre. Men vi har oplevet en holdningsændring, som meget gerne må fortsætte, hvor skolerne er blevet mere opmærksomme på, at det ikke bare er nemt at være meget intelligent. Det er små skridt, men i flere kommuner er det lykkedes for forældre­grupper at komme igennem med tiltag for børnene, og vi har også oplevet større lydhørhed fra f.eks. Danmarks Lærerforening,« siger Pia Ryding.

Tilbud til alle

En skole med jantelov er dog ikke ligefrem et billede, som Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening genkender, men hun er helt enig i, at skolen skal have kvalificerede tilbud til højt begavede børn.

»Janteloven er ikke fremherskende i skolen. Men vi skal have tilbud, der gør, at alle børn skal stå på tæer og bruge deres kræfter. Meget intelligente elever skal ikke bare klare sig selv i folkeskolen. De skal også have hjælp til at bruge deres fag og til at samarbejde,« siger Dorte Lange, der er formand for lærer­foreningens skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

Hun oplever ikke, at lærerne har ændret holdning til de dygtige børn, men at lærerne snarere er blevet dygtigere til at undervise børn med forskellige forudsætninger i samme klasse.

»Siden 1993 har vi skullet arbejde med undervisningsdifferentiering, og det bliver vi bedre og bedre til. I dag kan vi i højere grad udfordre de dygtige elever og tage hånd om dem i den almindelige undervisning i klassen,« mener Dorte Lange.

Et rundspørge fra Berlingske Tidende viste i december sidste år, at hver tredje folkeskole efter skolelederens mening har særlige tilbud til de højt begavede børn.