Klinikker skal hjælpe stressramte til et bedre liv

Københavns Kommune indvier nu landets første kommunale stressklinikker. Det sker med et særligt udviklet program, »Åben og Rolig«, som skal modvirke blandt andet søvnløshed og udbrændthed.

Københavns Kommune åbner nu som den første i landet klinikker for stressramte borgere. 54-årige Charlotte Mørck har deltaget i et forsøgsprojekt op til åbningen og har haft stor glæde af det: »Det er nemme ting, man kan bruge i hverdagen, for eksempel efter en travl dag hvor man har brug for at falde lidt ned, før man går i seng. Jeg synes helt klart, at det hjælper.« Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere

Flere stressramte københavnere skal have hjælp til at komme i mental balance, så de kan få et bedre liv. Og folk med kroniske sygdomme skal få overskud til at ændre livsstil og bekæmpe deres angst, så de kan undgå at ryge ud af arbejdsmarkedet og komme i job igen.

Det er ambitionen i Københavns Kommune, der i dag indvier landets første kommunale stressklinikker, som er udset til at gøre en forskel for hundredevis af borgere med symptomer på stress som for eksempel langvarigt søvnbesvær, tristhed og koncentrationsbesvær.

På hver af kommunens fem forebyggelsescentre etableres en klinik, hvor hold på 12-16 deltagere sammen med en psykolog vil træne meditation og hjælpe til at dæmpe stressreaktionerne i kølvandet på for eksempel alvorlig fysisk sygdom eller arbejdsløshed.

»Når folk får konstateret diabetes eller rammes af et hjerteanfald, rammer det dem også mentalt. Vi kan se, at folk begynder at ryge og drikke lidt mindre – til gengæld går det den gale vej, når det handler om stress og angst, som rigtigt mange slås med. Frygten for et nyt hjerteanfald kan stresse folk helt vildt, og arbejdsløshed kan også give store psykiske udfordringer. De mennesker skal have hjælp til at få det bedre mentalt og til at få et større overskud,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Hun henviser også til, at andelen af danskere, som føler sig stressede, er hastigt stigende. Ifølge undersøgelser fra Nationalt Center for Arbejdsmiljø og Psykiatrifonden er andelen af alvorligt stressede københavnere steget fra fem procent til 15 procent i løbet af de seneste ti år. Og i den seneste sundhedsprofil tilkendegiver 23 procent af københavnerne, at de føler eller har følt sig stressede.

»Jeg var bange for at falde om i Netto«

Én af dem er 54-årige Charlotte Mørck, som oplevede en voldsom stress- og angst- reaktion, efter at hun sidste år, uden varsel, fik et hjertestop. Det har ført til, at hun nu har fået indopereret en såkaldt hjertetstøder (ICD) i brystet, som skal træde til og støde hendes hjerte i gang igen, hvis hun på ny oplever et hjertestop.

Den stoler hun på, men oplevelsen af pludselig at falde om og først vågne fem dage senere satte sig også dybe mentale spor.

»Det er ret stressende, og det fyldte meget. Jeg havde svært ved at slappe af og blev unaturligt opmærksom på min krop. Jeg gik hele tiden og mærkede efter, hvordan hjertet slog. Jeg var bekymret og rystet. Det var vel en form for sygdomsangst, som i begyndelsen kunne gøre mig bange for pludselig at falde om, når jeg gik på gaden eller i Netto,« fortæller hun.

Charlotte Mørck slog derfor straks til, da hun fik tilbudt at deltage i et pilotforsøg med det særlige stressprogram, »Åben og Rolig«, som nu indføres bredt på forebyggelsescentrene i København. Hun var i forvejen tilknyttet et af centrene for at modtage fysisk træning for at komme sig efter sin sygdom.

I stressforløbet fik hun lært en række meditations-, åndedræts- og afslapningsøvelser, hun kan tage i brug, når hun kan være på vej til at stresse op, og som får hende til at falde til ro.

»Det handler blandt andet om at mærke sit åndedræt og sidde behageligt i stilhed i en stol. Det er nemme ting, man kan bruge i hverdagen, for eksempel efter en travl dag hvor man har brug for at falde lidt ned, før man går i seng. Jeg synes helt klart, at det hjælper,« siger Charlotte Mørck.

Københavns Kommune forventer, at cirka 600 borgere om året vil få tilbudt at deltage i et af de ni uger lange forløb, som man skal henvises til – i første omgang fra sin praktiserende læge, men på længere sigt er det hensigten, at også jobcentrene skal kunne henvise folk til stressklinikkerne.

I kommunens optik er det også en væsentlig faktor, at de nye klinikker kan være med til at bekæmpe social ulighed på sundhedsområdet.

Forekomsten af psykisk sygdom er klart størst blandt københavnere uden erhvervsuddannelse. De rammes af psykiske lidelser fem gange så hyppigt som bysbørn med en lang videregående uddannelse.

Hidtil har folk selv – eventuelt via deres arbejdsgiver – skullet betale for at få psykologbistand for at få hjælp med at bekæmpe for eksempel stress. Men med stressklinikkerne åbnes der for, at også borgere i lavtlønsgrupperne og borgere uden for arbejdsmarkedet kan få hjælp.

Stress er trættende

Det stressprogram, der danner grundlag for de nye klinikker, er udviklet som et forskningsprojekt af psykolog Christian Gaden Jensen fra Center for Psykisk Sundhedsfremme i samarbejde med Rigshospitalet og Harvard University. Og der er helt klart brug for en indsats mod stress for blandt andet at modvirke depression, vurderer han.

Ifølge Christian Gaden Jensen er de stressramte først og fremmest karakteriseret ved udtalte træthedssymptomer.

»Når man er stresset, er man fandme træt, man er træt i kroppen, og man er træt i sjælen,« forklarer forskeren.

Det kan vise sig som total initiativløshed, man orker ikke noget som helst, man har uro i kroppen og svært ved at koncentrere sig. De fleste stressramte har store søvnproblemer, og nogle isolerer sig. Mange har meget fokus på, hvad der efter deres opfattelse er årsagen til deres stress. Det kan være jobbet, deres økonomi, sygdom, parforhold.

»De er meget fastlåste i deres situation og har svært ved at komme ud af den,« forklarer Christian Gaden Jensen.

Der er evidens for, at programmet virker, hvilket har været afgørende for Københavns Kommune, da man skulle vælge, hvem der skulle stå for indsatsen for de stressramte. På en række parametre – for eksempel søvnforstyrrelser, stress, livskvalitet og udbrændthed – påvises der således forbedringer både på kort og længere sigt.