Klimakampen handler nu om to vildt vigtige ord – og Emiraterne støtter kun det ene 

Klimaslaget i Dubai spidser til – senest med en opsigtsvækkende udtalelse om klimavidenskab fra den omstridte mand med både en grøn og en sort kasket, COP28-præsident Sultan Al Jaber. Her er ingredienserne i den afgørende historie for verden.

Er han grøn eller sort? Det er i stigende grad spørgsmålet, når talen falder på formanden for verdens vigtigste klimamøde siden 2015, Sultan Al Jaber. Thaier Al-Sudani/Reuters/Ritzau Scanpix

På overfladen ligner det en sproglig nuance.

Men virkeligheden er, at forskellen mellem de to stærkt beslægtede begreber kan udgøre forskellen mellem en forholdsvis sikker og en langt mere risikabel global klimafremtid, og det er i sidste ende det, som klimamødet COP28 i Dubai handler om.