Klimaforskere: Ekstremt vejr får et ekstra skub af klimaforandringer

Den globale opvarmning bærer en del af skylden for denne sommers meget varme vejr, forklarer klimaforskere.

Skovbrand nær Potsdam, Østtyskland. Sommeren er usædvanligt varm og tør over store dele af den nordlige halvkugle, og talrige skovbrande har ramt Nordeuropa og Grækenland de seneste måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRIEDRICH BUNGERT

Fra Japan til Canada. Fra Nordafrika til Skandinavien og De Britiske Øer.

Store dele af den nordlige halvkugle har de seneste måneder oplevet usædvanligt høje temperaturer. Og når man taler om det varme sommervejr, er det svært ikke at tænke på den generelle globale opvarmning.

Der er ganske vist en sammenhæng mellem det ekstreme vejr og klimaforandringerne, forklarer professor og klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Men sammenhængen er kompleks.

»Vi kan ikke sige, at det ekstreme vejr skyldes klimaforandringerne. Men når vi oplever hedebølger og meget stabilt højtryksvejr, er drivhuseffekten med til at trykke temperaturerne ekstra op.«

»Så chancen for, at man slår varmerekorder, og at hedebølger bliver lange, er stærkt øget. På den måde er klimaforandringer med til at give det ekstra nøk, der gør, at man oplever vejret som ekstremt,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han bakkes op af Sebastian Mernild, der er professor og direktør for forskningsinstitutionen Nansen Center i Bergen i Norge. Sebastian Mernild er desuden hovedforfatter på en kommende klimastatus fra FN.

»Man skal altid være påpasselig med at relatere klimaforandringer til en enkelt hændelse. Men vi ved, at i en varmere verden har man flere varmeekstremer. Og det ser vi nu,« siger Sebastian Mernild.

»Over tid har vi - i studier fra Arktis og Danmark - set en stigning i antallet af varmeekstremer og et fald i antallet af kuldeekstremer,« siger han.

Ligesom Sebastian Mernild har Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet bidraget til klimarapporter fra FN.

Han forudser, at hedebølger vil blive gradvist mere ekstreme, hvis Jordens befolkning fortsætter med at udlede drivhusgasser i samme omfang, som det sker i dag.

I så fald vil man om 50-60 år se tilbage på sommeren 2018 som en forholdsvist mild og tilforladelig sommer.

»Det redskab, vi har, er at holde den globale opvarmning på under to grader, som Parisaftalen foreskriver. Hvis vi ikke lykkes med det, vil de hedebølger, der kommer, være af ekstrem karakter. Og det gælder i stort set hele verden.«

»Verden rundt er det typiske billede, at når det bliver tørt, bliver det længerevarende tørt, og når det regner, regner det kraftigere.«

Paris-aftalen blev indgået i 2015 mellem de fleste af verdens lande ved FN's klimakonference i Frankrigs hovedstad.

Med aftalen er det blandt andet målet, at temperaturstigningerne på Jorden skal holdes under to grader. Det skal blandt andet ske ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

/ritzau/