Klimaforsker: »Målet om at holde sig under 2 grader er næsten umuligt at nå. Det siger alle, der har regnet på det«

Foto: Sofie Mathiassen. De varme somre kan blive endnu varmere i fremtiden. Her er det Peblinge Sø i København, hvor vandstanden er noget lavere end normalt.
Læs mere
Fold sammen

Siden Parisaftalen blev indgået i 2015 har politikernes klimamål været at forhindre en temperaturstigning på mere end 2 grader, men mindre stigninger kan sætte gang i en dominoeffekt, der vil varme kloden op langt hurtigere end forventet, konkluderer et internationalt forskningshold i rapporten »Jordens spor i antropocen«.

Ifølge det nye studie, er det er tvivlsomt, om temperaturstigningerne overhovedet kan stoppes ved to procent.

Professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, som er medforfatter på den nye rapport, siger til DR.dk:

»Vores studie tyder på, at vi på det tidspunkt allerede vil have skubbet til den første dominobrik og sat gang i en ustoppelig proces mod et meget varmere klima.«

Mindre kød og mindre vand

Professor ved Niels Bohr Institutet Eigil Kaas har svært ved at se, hvordan vi allerede tilbage i 2015 kunne at bremse temperaturstigningerne hurtigt nok til ikke at nå op på de 2 grader:

»Målet om at holde sig under 2 graders, det siger alle, der prøver at regne på det, at det er næsten umuligt at nå. Allerede i 2015 da aftalen blev indgået var ideen ekstremt ambitiøst. I de seneste år er forbruget af fossil brændsel steget i hele verden, og det skulle jo være faldet.«

Eigil Kaas har endnu ikke læst den nye rapport, og taler derfor ud fra hans viden om tidligere forskning på området.

Danmark bliver, som resten af verden, udsat for globale opvarmning, så temperaturen stiger, og den vil nok stige 3-4 grader, fortæller Eigil Kaas, som forsker i den grundlæggende fysik, der ligger bag klimaændringerne.

Umiddelbart lyder 3-4 graders temperaturstigning ikke af meget, men på sigt kan det betyde store forandringer i landbruget. Så store, at det godt kan tænkes, at de danske landmænd i fremtiden skal omstille deres så- og høsttider, og vi alle skal vænne os til helt nye spisevaner.

Denne type tilpasninger er forholdsvis lette at udføre. Ser man derimod på det omvendte scenarie, hvor regnen falder tungere og i større mængder, så kan det blive et infrastrukturelt problem, da man eksempelvis kan forestille sig, at ombygning af kloakker kan blive en nødvendighed.

Eigil Kaas forklarer:

»Når planetens temperatur som helhed stiger, kommer der en hel masse følgevirkninger. For det første, vil de steder hvor det regner og de steder hvor det ikke regner, opleve en forstærkelse af det mønster. Så mange områder, der er nogenlunde velforsynet med nedbør, vil opleve mere nedbør, og tørre områder vil blive endnu tørre.«

Rapporten sætter til temperaturgrænsen til 2 °C over den globale temperatur fra fra førindustriel tid (før ca. 1855). Det er også smertegrænsen i Parisaftalen fra 2015. Det er en klimaaftale hvor 188 lande, inklusive EU-landene, indgik en aftale om, at fremlægge en national klimaplan med det mål at nedbringe udledninger af CO2.