Klimaforandringernes skader på kulturarven bør kortlægges

Skimmelsvamp, oversvømmelser og udstødningsgasser er blandt de mangfoldige trusler mod museernes kulturarvskatte. Mandag mødes museumsbranchen for at diskutere løsninger.

Kampen mod klimaskader kompliceres af, at konserveringen afhænger af skadernes omfang. Noget kan kun bevares for eftertiden ved at blive opbevaret under glas, som disse danefæ på Nationalmuseet. Fold sammen
Læs mere

Hvad har vikingeskibene i Roskilde, Claus Carstensens skumgummiskulptur »Æterlegeme« og Knud Rasmussens samling af grønlandsdragter til fælles?

De er alle, som det fremgår af historierne her på siden, truet af forandringer i klodens klima, og det skal snesevis af konservatorer og museumsfolk udveksle viden og erfaringer om på en konference, der begynder mandag i København.

Nye udfordringer for museerne er blandt andre stigende temperaturer og højere luftfugtighed, der fører til mere skimmelsvamp i forældede magasiner. Samtidig truer oversvømmelser kystnære museer som vikingeskibsmuseet i Roskilde, mens udstødningsgasser som svovlbrinte får tegninger i Statens Museum for Kunsts arkiver til at blive sorte, hvor de skulle være hvide.

»Kulturarven står aldrig bare og passer sig selv. Kunstværker er ligesom mennesker, i og med alt organisk nedbrydes molekylært. Spørgsmålet er, hvordan man prioriterer museernes beskedne ressourcer bedst muligt til opgaven,« siger Jørgen Wadum, centerleder på Statens Museum for Kunst.

Det betyder, at spørgsmålet om den bedst tænkelige opbevaring også er et komplekst prioriteringsspørgsmål, og før man kan finde ud af, hvad der bør bruges penge til, bør man have et overblik over hvad der overhovedet findes gemt på de danske museer, og i hvilken stand det er i. Kun omkring ti procent af de kulturarvsgenstande, der indsamlede gennem århundrederne, er på udstilling.

Flere konservatorer som Berlingske har talt med, efterlyser en national »tilstandsrapport«, der kan afklare, hvor behovet for at sikre kulturarven er størst.

»Vi kan vanskeligt prioritere, når der ikke er et samlet overblik over hvilket, der er mest truet. Derfor ville det være hensigtsmæssigt at bruge penge på en national inventarisering, uden at vi dermed glemmer, at der også skal være ressourcer til at foretage de tiltag, der er nødvendige for at bremse skadevirkningerne,« siger Jørgen Wadum fra Statens Museum for Kunst.

Klimaforandringernes skadevirkninger er mangeartede, og billedet bliver yderligere svært at overskue, da årsagerne overlapper med menneskeskabte forureningskilder. I visse tilfælde har forsøg på at konservere genstande endog ført til, at nedbrydningen af materialer er blevet forværret.

Sidstnævnte har René Larsen fra Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, konstateret under sine undersøgelser af verdens ældste bøger, såsom den engelske Domesday Book fra det 11. Århundrede.

Her han fundet skader forårsaget af forøget varme og luftfugtighed, men samtidig har tidligere konservatorers forsøg på at redde bogen også fremskyndet dens forfald.

René Larsen efterlyser en samlet undersøgelse af danske bøger og pergamenter fra de mange værdifulde bøger og håndskrifter, som ligger i vores arkiver og biblioteker.

»Der er ingen grund til at antage, at danske bøger skulle være i meget bedre stand end dem man har i udlandet, men der findes ikke i dag et samlet overblik over, hvor der først bør gøres en indsats,« siger René Larsen.

På Nationalmuseet sammenligner vicedirektør Jesper Stub Johnsen behovet for en undersøgelse med sundhedssektorens kampagner for sygdomsforebyggelse.

»Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det er jo hul i hovedet at bruge hundreder af konservatorer til at redde kulturarv fra forfald, hvis de, når de er færdige, blot kan starte forfra igen, fordi genstandene ikke bliver opbevaret optimalt,« siger Jesper Stub Johnsen.

Han glæder sig over, at de første spadestik til et nyt stort klimastyret magasin til opbevaring af museumsgenstande snart vil blive taget i Frederikssund. Magasinet vil blandt andet overtage objekter fra Nationalmuseets utidssvarende opbevaring i kældrene i Prinsens Palæ, og det drejer sig eksempelvis om en skrøbelig samling af grønlandsdragter indsamlet af Knud Rasmussen. I Nationalmuseets kældre kæmper man, som i et ukendt antal museer landet over, med skimmelsvamp, der stortrives i varm og fugtig luft.

»Det er min klare fornemmelse, at skimmelsvamp er et stigende problem for landets museer. Det kan formentlig ikke udelukkende tilskrives klimaforandringer, idet utilstrækkelige opbevaringsforhold også er en del af årsagsforklaringen,« siger Jesper Stub Johnsen.

Også Jesper Stub Johnsen støtter en samlet registrering af klimaskader på kulturarven, og mener, at den praktisk set kunne udføres sideløbende med udbygningen af »SARA«, som er museernes nye fælles system til registrering og administration af samlingerne.

»SARA« er også et mediearkiv hvor brugere kan undersøge museernes genstande som efterhånden som de bliver tilgængelige i en digital, og man kunne fristes til at mere, at digitaliseringen kunne være museumssamlingernes ultimative redning. For hvis man gemte alle skattene bort i mørke, klimastyrede magasiner, ville offentligheden kunne nøjes med kopierne, og således være med til at bevare de virkelige objekter.

Den løsning er dog ingen løsning i Jesper Stub Johnsens øjne.

»Det giver ikke mening, hvis vores museumsgenstandene ikke har et liv som udstillingsobjekter. Det betyder noget for os danskere, at den Egtved-pige man ser udstillet, også ER Egtved-pigen, der kom hertil for tusinder af år siden fra Tyskland, og ikke bare en kopi,« siger Jesper Stub Johnsen.

 

Konferencen om »Linking past and future« varer fem dage og foregår på Tivoli Congress Center, hvor forskningsminister Søren Pind holder åbningstalen.

 

 

Billedtekst:

Kampen mod klimaskader kompliceres af, at konserveringen afhænger af skadernes omfang. Noget kan kun bevares for eftertiden ved at blive opbevaret under glas, som disse danefæ på Nationalmuseet.