Klar til robot-skolelærere? Her er fire bud på fremtiden

Her bare få dage inde i det nye år er det på denne plads tid til at skue frem. Frem mod den teknologiske og videnskabelige virkelighed, som vi og vores børn bliver en del af om bare et årti eller to. Hvad vil de nærmeste år bringe af landvindinger, som vil ændre verden og os selv? Her er fire hovedområder, der uundgåeligt vil forandre sig. Radikalt endda.

Israelske  Phinergy har testet et nyt batteri, der kan sikre en elbil over 1.700 km kørsel på én opladning.
Læs mere
Fold sammen

Biler

2015 bliver året, hvor det globale salg af elbiler vil runde én million. Men for at elbilens fremtid for alvor kan blive lys, skal vægten, prisen og opladningstiden på batterier gå væsentligt ned. Og kapaciteten tilsvarende øges.

I laboratorier verden over forskes der intenst i af forbedre eller snarere revolutionere batterier, så på den baggrund er der næppe nogen tvivl om, at elbilen om føje år vil gøre selv den mest økonomiske brændstofbil mere end rangen stridig.

I Israel har virksomheden Phinergy opfundet et såkaldt aluminium-air-batteri, der kan sikre en elbil over 1.700 km kørsel på en enkelt opladning. Om et års tid ventes flere producenter at lancere mobiler med batterier, der kan oplades til næsten fuld kraft på mindre end et minut – teknologi, der også vil vinde indpas i biler.

Dertil kommer, at vi langsomt, men sikkert er på vej mod den førerløse bil. Imens har Volvo visioner om allerede fra 2020 at producere biler, der er så sikre, at det vil være praktisk taget umuligt at blive dræbt i dem.

Energi

Strøm er fremtidens energikilde i endnu højere grad end nutidens. Hvilket ikke mindst skyldes, at elektricitet kan produceres uden at brænde kul, gas eller olie af.

Om 20 år vil størsteparten af verdens energibehov fortsat blive dækket af fossile brændsler. Men vind, kerne- og vandkraft og ikke mindst solenergi vil hastigt vinde frem for at producere strøm til biler, radiatorer og alt mulig andet.

I Japan for eksempel anslår man, at op mod 40 procent af landets store elforbrug vil blive dækket af solkraft i sommerhalvåret, når vi skriver 2040. Solceller bliver stadigt billigere og bedre, og flere steder, også i Norden, forskes der i metoder til effektiv storskalalagring af sol- og vindenergien om natten, eller når det ikke blæser, for eksempel i smeltet salt. Hvilket, når den gode løsning er fundet, vil kunne skabe langt mere effektive energisystemer, end vi har i dag.

Solpaneler vil vinde indpas fra hus- og biltage, over mobiler til, ja, måske endda flyvemaskiner. Tænk sig at kunne flyve over Atlanten på ren solstrøm og kraftige batterier i et »almindeligt« rutefly.

Medicin

Vi bliver ældre og ældre, og mange er fysisk aktive godt oppe i både 70- og 80 årsalderen. Der er ingen tegn på, at denne positive udvikling vil stoppe.

Snart kan enhver få kortlagt hele sit arveanlæg for få tusind kroner, og disse uhyre detaljerede oplysninger vil teoretisk set kunne anvendes til at forudsige, om man er disponeret for en lang række farlige sygdomme, som ny, personlig og nærmest intelligent medicin i stigende omfang kan anvendes imod.

Samtidig arbejdes der i laboratorier på at udvikle tredimensionalt væv, der kan gå ind og erstatte store celleklumper i blandt andet knogler, hud og selv i hjertet.

Den øgede forståelse af, hvad der foregår i de enkelte organer på både celle- og gen-niveau, vil kunne få sår og lignende til at hele hurtigere og bedre. Ja, måske kan vi ligefrem forvente, at selvsamlende nanopartikler om nogle årtier kan udføre det samme arbejde, som kirurgen gør i dag med sin skalpel. Helt uden at skære i kroppen.

Robotter

Kunne du tænke dig en robot som lærer – eller som din pilot på flyrejsen? Næsten alt tyder på, at det er den vej, udviklingen går. Efter en ret langsom start er robotteknologien for alvor ved at komme op i fart.

Én ting er førerløse biler og for den sags skyld flyvemaskiner. Noget andet er, at humanoide eller androide robotter så småt synes på vej som decideret små hjælpere i hjemmet eller på arbejdspladsen.

I sommer interviewede vi her i Berlingske den visionære aalborgensiske robotprofessor Henrik Schärfe, der har vakt international opsigt ved at fremstille en tro robotkopi, en geminoid, af sig selv. I den forbindelse forudså han, at robotdragter, der giver os ekstra muskler, og androide robotter vil være ganske almindelige allerede om 25 år.

Men om 50 år, spår han, vil robotter jævnligt agere som stedfortrædere for os selv på arbejdspladsen, lærere af kød og blod vil stort set være erstattet af robotter, og følelsesmæssige bånd mellem mennesker og robotter vil være vidt udbredt. Så vi kommer angiveligt til at sige hasta la vista til selvagerende supermaskiner med høj kunstig intelligens.