Klar besked fra studerende til mor og far: »Man behøver ikke have en masterplan for resten af sit liv som 22-årig«

Vil du hjælpe dit barn med at træffe det rette studievalg, kan du her få gode råd af studievejlederen, rektoren og den studerende.

I 2019 blev 65.714 ansøgere tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Billedet stammer fra den årlige immatrikulationsfest på Københavns Universitet, hvor nye studerende med bl.a. et håndtryk af rektor bliver budt velkommen til et nyt studielivet. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)  Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Hvert år står tusindvis af unge over for et af de formentligt sværeste valg, de kommer til at træffe i livet, nemlig valget af videregående uddannelse. For nogle er det svært, for andre står det måske mere klart.

Som forælder til et uddannelsessøgende barn kan det være svært at finde ud af, hvordan man bedst stiller sig til rådighed for sit barn i processen.

Berlingske har talt med tre forskellige stemmer, der hver især giver deres bud på, hvordan man som forælder bedst hjælper den kommende studerende uden at komme i vejen for hans eller hendes valg.

Spørg, spørg, spørg

Mathilde Tronegård er direktør for Studievalg Danmark, der dagligt vejleder unge og voksne om valg af videregående uddannelse. Noget af det vigtigste, mener hun, er, at man starter en dialog med de unge uddannelsessøgende om deres overvejelser.

»Man skal ikke være bange for at tale med dem om det og spørge nysgerrigt ind til deres overvejelser. Samtidig kan det være en god idé at stille en masse åbne og udfordrende spørgsmål, der kan være med til at snævre feltet ind,« siger hun.

Det bakkes op af formand for Danske Universiteters og rektor på DTU, Anders Bjarklev. Ifølge ham har man som forælder ligefrem en forpligtelse til at være med i processen.

»Selv om det sandsynligvis ikke er det samme som dengang, man selv søgte studie, og unge i dag måske har brug for andre råd, end man havde dengang, så er det vigtigt, at man som forælder både stiller åbne spørgsmål og deler ud af ens erfaringer,« siger han:

»Det kan være, man ender med at sige lige akkurat det, han eller hun havde brug for at høre for at træffe en beslutning.«

Uddannelse hele livet

Mathilde Tronegård fortæller, at særligt de spørgsmål, der leder i retning af de unges styrker og interesser, kan være givende i sidste ende.

»Hvad interesserer de sig for, hvad er et godt liv for dem, hvad er et godt arbejdsliv for dem, hvad er de særligt gode til, og hvor har de oplevet, at de er lykkedes? F.eks. i et bestemt fag på ungdomsuddannelsen eller i et fritidsjob i deres sabbatår. Den slags spørgsmål kan være en stor hjælp. Vi ved, at hvis man skal lykkes på sit studie og ikke skal falde fra de første år, så er det, at man har fulgt sine interesser og sin faglige passion, noget af det, der gør en stor forskel,« siger hun.

For Rasmus Holme, lærerstuderende og forperson i Lærerstuderendes Landskreds, er det dog også vigtigt, at forældre forstår, at et uddannelsesvalg i dag ikke nødvendigvis er et uddannelsesvalg for livet. Netop fordi man som ung af i dag vælger ud fra sine interesserer lige nu og her.

»Overordnet kunne jeg forestille mig, at forældre eller den ældre generation har en tendens til at fokusere på, hvor afgørende netop det her uddannelsesvalg er for ens fremtid. At man er i gang med at vælge sit liv. Den tankegang skal man blive bedre til at lægge i graven og i stedet italesætte, hvor meget mennesker ændrer sig over et helt liv, og at det er okay at vælge om. Man behøver ikke have en masterplan for resten af sit liv som 22-årig, og det budskab kan man som forældre om nogen være med til at viderebringe,« siger han.

Men forældrene kan også være med til at tale de mange muligheder, der er, op, og nedbryde ideen om, at der kun findes én drømmeuddannelse, siger Mathilde Tronegård.

»Som studiesøgende kan det være en rigtig god ide at have en plan B, man reelt har undersøgt, været nysgerrig på og kan se sig selv i. Måske endda også en plan C og D og ikke bare uddannelse, man lige har skimmet beskrivelsen af. Det er vigtigt, man ikke låser sig fast på, at der kun er en bestemt uddannelse, endda måske et bestemt sted i landet, der kan føre til det gode liv. Det skal vi i højere grad have italesat, og det kan forældrene bane vejen for,« siger hun.

Det er ikke dit valg

Men vigtigst af alt er budskabet om, at det er de unge menneskes eget liv, og at det derfor er vigtigt, at man som forælder bakker op om det valg, der bliver truffet.

For i sidste ende er der tale om et voksent menneske, der træffer et vigtigt valg. Det har ingen nytte, at man som forælder er på tværs, fordi man eksempelvis tror, man ved bedre, mener Anders Bjarklev.

»Noget af det vigtigste, man kan gøre, er at udtrykke, at man støtter dem i det valg, de nu engang ender med at træffe. Jeg tror, det er meget vigtigt, at man respekterer, at der er tale om voksne mennesker, og husker på, at det, der skal drive dem, er deres egen lyst og motivation til at gennemføre det pågældende studie,« siger Anders Bjarklev.

Og er tvivlen stor til det sidste, er der rigtigt megen hjælp at hente, understreger Matilde Tronegård.

»Der er også professionelle, man kan spørge om det her, og det er så vigtigt at få brugt de muligheder, der findes derude. Det kan man også give et lille skub til som forælder. Det kan være os i Studievalg Danmark, eller det kunne være at kigge på alle de værktøjer, der findes på ug.dk eller i eVejledningen. Hvis man er lidt mere klar over, hvad man tror, man vil, så kan det også være studievejledningen ude på de respektive uddannelser,« siger hun.