KL-initiativer skal sikre, at lærerne ikke fortryder deres ja

Nye initiativer fra KL skal sikre, at skoler og kommuner lever op til overenskomstaftalen, så lærerne reelt oplever forbedringer.

Lærere over hele landet demonstrede, da KL lockoutede dem for to år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

En ny konflikt på folkeskolerne er afværget, efter lærerne stemte klart ja ved urafstemningen om den ny overenskomstaftale med Kommunernes Landsforening.

Men for at lærerne ikke skal fortryde deres ja, skal samtlige kommuner og folkeskoler i landet nu til at se på, hvordan de kan leve op til de 15 punkter i aftalen. KL er klar med initiativer for at sikre processen. For lærerne skal ikke fortryde deres ja.

»Det er klart, at KL og Lærernes Centralorganisation har en opgave i at bakke op om de 15 punkter, som skal sikre samarbejde og dialog ude på skolerne, og som vi har aftalt med hinanden. Det vil vi tage nogle initiativer til, som kan sikre, at aftalen bliver implementeret i praksis. Vi har ventet på, at der skulle komme et ja, og det har vi fået nu - endda et meget markant ja,« siger borgmester Michael Ziegler (K), der har været KLs topforhandler.

Han vil endnu ikke løfte sløret for, hvad initiativerne kommer til at gå ud på.
»Det gode samarbejde er lykkedes på mange skoler, og der er andre skoler, hvor det ikke er lykkedes så godt. Det er klart, at alle 98 kommuner nu skal kigge på de 15 punkter og se, hvordan de kan bakke om aftalen. Nogle af punkterne handler om noget lokalt, som foregår i den enkelte kommune og lærerkreds og ude på den enkelte skole. Andre punkter er mere centrale og bliver et anliggende for KL og Lærernes Centralorganisation,« siger Michael Ziegler.


Trods det klare ja på 70,1 procent af de afgivne stemmer, er Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, godt klar over, at mange lærere er skuffede, fordi de ikke fik det, de ønskede sig allermest: En ny arbejdstidsaftale i stedet for den arbejdstidslov 409, som blev resultatet af regeringsindgrebet i lærerkonflikten for to år siden.
»Et stort mindretal på 29,9 procent af de afgivne stemmer var NEJ-stemmer. Den store skepsis blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer sender et kraftigt signal til kommunerne og Folketinget om, at hele forløbet omkring lockout og vedtagelse af lov 409 tilbage i 2013 ikke var i orden. Og det sender et klart signal til kommunerne om, at der SKAL ske forbedringer af den nuværende arbejdssituation. Det skal den nye aftale være et redskab til,« udtaler Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.
Den treårige aftale forpligter KL og Lærerforeningen til at følge op på, om lærerne har mulighed for at løfte opgaverne og præciserer det på en række punkter, som hidtil har givet flest knaster. Der skal sikres samlet tid til lærernes forberedelse, som ikke må spredes ud over skemaet i små bidder. Samtidig kan forberedelsestiden som udgangspunkt ikke benyttes til andre opgaver som for eksempel vikararbejde. I aftalen forpligter parterne sig på at følge op på, om lærerne reelt får mulighed for at løfte opgaverne og forberede sig til undervisningen de kommende tre år. Den første opfølgning gennemføres i næste skoleår.

Kan man trække KL i Arbejdsretten?

Forud for forhandlingerne havde Anders Bondo Christensen krævet en helt ny arbejdstidsaftale for lærerne i stedet for lov 409. Det fik han ikke, og selv om et klart flertal stemte ja, er der ingen tvivl om, at både ja- og nej-sigere er meget skuffede over, at deres arbejdstid fortsat skal reguleres af en lov i stedet for en aftale.
Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener, at det var urealistisk af Anders Bondo Christensen at kræve en ny arbejdstidsaftale ved forhandlingernes start.
»Det var urealistisk. Arbejdsgiversiden har ikke noget ønske om at suspendere lov 409. Ellers ville konflikten for to år siden jo have været omsonst. Når Anders Bondo krævede det, var det, fordi der var så udbredt utilfredshed i baglandet,« siger Henning Jørgensen.
For ham er det store spørgsmål nu, om overenskomstaftalens hensigtserklæringer vil være juridisk bindende eller ej.
»Kan man trække KL i arbejdsretten, hvis kommunerne ikke har arbejdet aktivt med til, at hensigtserklæringerne føres ud i livet? Det er ikke ligegyldigt,« siger Henning Jørgensen.
Stemmeprocenten ved afstemningen blev rekordhøj blandt lærerne. 77,3 procent havde stemt, hvilket slår den hidtidige rekord på 76,5 procent fra 1999.
Selv om lærerne nu har stemt ja, mangler der faktisk stadig et ja fra arbejdsgiversiden. Det vil blive afgjort, når Kommunernes Lønningsnævn holder møde ultimo marts.