KL: Der skal penge på bordet

Regelforandringer er ikke nok. Der skal også flere penge til, hvis det skal lykkes at integrere flygtninge, lyder det fra Kommunernes Lands­forening.

Regelmylder står i vejen for flygtningejob, og der skal flere penge til, mener Jacob Bundsgaard (S) næstformand i KL. Arkivfoto: Kim Haugaard Fold sammen
Læs mere

Hvis man undrer sig over, hvorfor integration af flygtninge volder problemer, leverer Kommunernes Landsforening 47 forklaringer.

Når kommunerne i morgen indleder de såkaldte topartsforhandlinger med regeringen, møder KL op med 47 punkter, der hver især repræsenterer barrierer for kommunernes integrationsindsats.

Regeringen har tidligere meldt positivt tilbage på kommunernes ønske om at få gjort integrationsindsatsen mere smidig. Men det er ikke nok for kommunerne, der i de kommende år står til at modtage flygtninge i et antal, der svarer til en gennemsnits­kommune, som koster mellem to og tre milliarder kroner at drive.

De nye borgere er uden job, og KL forventer, at de vil trække mere på de offentlige ydelser end gennemsnitsborgerne.

»Kommunernes økonomi er så presset på grund af de mange flygtninge, at det er helt afgørende, at vi får en økonomisk håndsrækning fra staten. Det indleder vi forhandlinger med staten om på torsdag, og regelforenklinger er langt fra tilstrækkeligt. Der skal også penge på bordet,« siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus og næstformand i KL.

Paradokser, administrativt bøvl og bureaukrati står i kø i punkterne fra KL, hvoraf børneattesterne til flygtninge er et af dem.

Andre barrierer er problemer med at skaffe boliger, uddannelse, manglende digitalisering, mangelfuld kommunikation med Udlændingestyrelsen og en række problemer i forhold til såvel ledsagede som uled­sagede flygtningebørn

De 47 punkter består af 25 punkter, der blev præsenteret af kommunerne i januar. I dag er yderligere 22 punkter klar.