Kirker kæmper med tomme sale

På landet er flere kirker helt tomme til søndagsgudstjenesten, der derfor bliver aflyst. For at undgå såkaldte messefald kan det blive nødvendigt, at flere kirker »kun bliver åbnet i særlige anledninger«, siger biskop.

Når der ikke dukker en eneste kirkegænger op til gudstjeneste, bliver det kaldt messefald. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Kirk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Over 80 gange sidste år måtte præster i Lolland-Falsters Stift aflyse søndagens gudstjenester, fordi der ikke mødte et eneste sognebarn op.

I enkelte kirker i små sogne på landet var der i 2013 over ti såkaldte messefald, hvor der ikke blev afholdt gudstjenester, fordi ingen andre end præster og personale havde fundet vej til kirkerne. Ifølge biskop Steen Skovsgaard er »det ikke godt nok«. Men han noterer sig samtidig, at der i dag er færre messefald end i 2011, da der var 108.

»Nogle kirker er mere udsatte end andre. De ligger langt fra anden bebyggelse og i sogne, hvor der ikke er mange mennesker. Eller de ligger i pastorater med en stor kirke, og derfor bliver de valgt fra,« siger han.

Biskoppen afviser dog, at de mange messefald gør det nødvendigt at lukke kirker. Men, tilføjer han, det kan blive nødvendigt at gøre endnu flere af stiftets 107 kirker til højtids- eller lejlighedskirker, der »kun bliver åbnet i særlige anledninger«. I dag er der fem sådanne kirker i Lolland-Falsters Stift.

»Vi skal helst ikke havde mere end tre messefald i en kirke om året. Er der mere end det, er det et problem. Men helt undgå messefald kan vi ikke,« siger han og forklarer, at stiftet hele tiden arbejder på at komme dem til livs.

Det kan betyde, at der fremover ikke altid skal være en afløserpræst i et pastorat, hvis den faste præst har fri. Ifølge biskoppen er det nemlig sådan, »at når præsten holder fri, holder menigheden ofte også fri«.

»Dermed risikerer vi, at kirken ender med at stå tom. Det kan godt være, at vi skal lave om på det, og at gudstjensten i de dage i stedet kommer til at foregå i nabopastoratet,« siger Steen Skovsgaard.

Der er i dag ikke et samlet overblik over messefald i de ti stifter. De bliver opgjort i de enkelte stifter og varierer.

Fleksibilitet som medicin

I et stift som Viborg Stift var der sidste år ti messefald, året før 23. I Københavns Stift var der otte i 2012, fem i 2011 og 34 i 2010. Tallene for 2013 er endnu ikke opgjort. Langt de fleste i 2010 skyldtes i øvrigt voldsomt snevejr i julen, der gjorde det umuligt for menighederne at komme i kirke. I Roskilde Stift er der skønsmæssigt 70 messefald årligt. Der er 339 kirker i stiftet, og der er godt 19.000 gudstjenster om året ifølge oplysninger fra stiftet.

Biskop Peter Fischer-Møller er sikker på, at det bidrager til at reducere antallet af messefald, at Roskilde Stift siden 2011 har tilladt, at gudstjenester kan »placeres lidt mere frit«, som han udtrykker det.

»Det har den fordel, at man i højere grad kan undgå at lægge gudstjenester på tidspunkter, der ikke passer så godt i forhold til, hvad folk ellers skal. F.eks. de tidlige morgen­gudstjenester,« siger biskoppen fra Roskilde:

»Vi har i første omgang kørt det som en forsøgsordning, men vi vil gerne gøre det permanent.«

Han vurderer, at det kun er i »et par håndfulde kirker, der er problemer med messefald«.

Provst i Holmens og Østerbro Provsti i Københavns Stift, Ejgil Bank Olesen, erindrer ikke et messefald i sine 30 år som præst, heraf de 12 år som provst. Han vurderer, at sandsynligheden for messefald vil være større på landet end i byen.

»Når folk flytter fra landet, øger det naturligt risikoen for messefald,« siger han.